Noget af det, jeg holder mest af ved at spille skak, er den simple glæde ved at have brikkerne i hænderne, at arrangere dem på brættet og gøre klar til en ny begyndelse. Overfor sidder modstanderen og sætter sine rækker i orden, og snart begynder spillet. Det er en verden, der omslutter og åbner sig på samme tid.
Efter ganske få træk er positionen fuldkommen ukendt terræn, og dybden i spillet åbenbares. Det er matematik og mystik på samme tid: Antallet af mulige variationer i et almindeligt spil skak anslås til at være 10^120. Det tal siges at overgå mængden af atomer i det observerbare univers. Tallene er svimlende, men spillet er alligevel konkret. Flyt brikkerne, og »nedbryd din modstander«, som verdensmesteren Bobby Fischer engang formulerede det.
