Frustrationerne over den portugisiske dommer ulmer stadig.
Til trods for at Emma Snerle fik sparket bolden direkte op i ansigtet af en holdkammerat og faldt tydeligt groggy om, undlod Catarina Campos at stoppe spillet. Tyskland kunne derfor – uden på nogen måde at bryde reglerne – fortsætte angrebet og score målet til 2-1, der tirsdag aften sendte Danmark ud af EM-slutrunden, selv om der stadig resterer en kamp mod Polen.




























