I snart 10 år har Nafissatou ’Nafi’ Thiam været verdens bedste og mest alsidige atlet, og efter blandt andet tre olympiske guldmedaljer er den belgiske superkvinde sulten efter mere. Det kunne for eksempel være et tredje verdensmesterskab, men paradoksalt nok er 31-årige Thiam kommet til den konklusion, at medaljer ikke længere er det vigtigste i hendes karriere.
Måske en lidt defensiv melding fra en atlet af belgierens kaliber på kanten af VM i Tokyo – også i lyset af, at den unge amerikaner Anna Hall tripper for at overtage tronen i kvindernes syvkamp.


























