Johannes Høsflot Klæbo er godt på vej til at blive historiens mest vindende mandlige langrendsløber. Mange af sejrene har han nået med en helt særlig sprint.

Nordmand har vundet alle sine starter ved OL. Forklaringen er fænomenet Klæbo-klyvet

   Den norske supermand Johannes Høsflot Klæbo har foreløbig gjort rent bord ved vinter-OL. Foto: Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Den norske supermand Johannes Høsflot Klæbo har foreløbig gjort rent bord ved vinter-OL. Foto: Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Nordmændene har et ord for dette særlige moment i et langrendsløb. Ordet beskriver det øjeblik, hvor Johannes Høsflot Klæbo tager skiene på nakken, får konkurrenterne til at eksplodere og i løbet af, hvad der føles som et splitsekund, skaber det altafgørende forspring. Klæbo-klyvet kalder de begejstrede nordmænd fænomenet, og på de olympiske løjper omkring Lago di Tésero Langrendsstadion har deres 29-årige helt udført sit trick til perfektion tre gange og skabt guldekstase i fjeldlandet.

Klæbo-klyvet kan bedst oversættes til Klæbo-sprinten, men i virkeligheden yder ordet sprint ikke den norske atlet retfærdighed, for det er mere en raketagtig eksplosion, der sender Klæbo over en lille bakke med supersonisk fart.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her