Rødovres to tidligere NHL-spillere, Luke Sellars og Jeremy Stevenson, har ikke imponeret Enver Hansen, formand i Danmarks Ishockey Union.
Begge spillere har hidtil tiltrukket sig masser af udvisninger og været involveret i flere slagsmål. Luke Sellars har haft en enkelt spilledags karantæne og er på vej mod dansk udvisningsrekord med 209 udvisningsminutter i 18 kampe. Jeremy Stevenson har i sine fire kampe fået 31 udvisningsminutter og er tillige i dag blevet idømt en spilledags karantæne for sin andel i søndagens masseslagsmål efter kampen mod Esbjerg.




























