0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kold skulder til udlændinge i ishockey-ligaen

De danske ishockeyklubber i Oddset Ligaen er enige om en gentleman-aftale, der betyder, at hvert hold højst må have ti udlændinge ud 22 spillere på hver kamprapport i den kommende sæson.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I brede ishockeykredse har der de senere år været en voksende bekymring for, at det stadig stigende antal udlændinge på holdene i den danske isliga vil gå ud over de danske spilleres udviklingsmuligheder.

Nu har bekymringen også nået de danske klubdirektører og sportschefer, der er klar til at indgå en aftale om, at der maksimalt må være ti udenlandske spillere ud af i alt 22 spillere på hvert hold i den kommende sæson.

Når Divisionsforeningen mødes i næste uge, vil medlemmerne blive præsenteret for et oplæg til en gentlemanaftale, der også betyder, at klubberne i den efterfølgende sæson yderligere skal begrænse antallet af udenlandske spillere i kamprapporten til kun ni.

Ifølge Politikens rundspørge til de ni ligaklubber er der opbakning fra alle klubberne til forslaget fra Divisionsforeningen.

Formanden for Divisionsforeningen, Klaus B. Rasmussen, der også er kommerciel direktør i SønderjyskeE, mener, det vil være historisk, hvis ishockeysporten bliver den første idrætsgren i Danmark til at lave en udlændingebegrænsning.

»Det vil blive en historisk aftale. Tiden er inde til at tage problematikken alvorligt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev den første sportsgren i Danmark til at lave en aftale om at begrænse antallet af udlændinge. Det vil være et godt signal at sende ud og supergodt for ishockeysporten, der både ligamæssigt og på landsholdsplan er i rivende udvikling. Vi bør have overskuddet til at lave sådan en aftale, for hvad der er godt for landsholdet og for talentudviklingen,er også godt for klubberne«, siger Klaus B. Rasmussen.

En god balance
Han mener, det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem danske og udenlandske spillere i ligaen.

»Med vores forslag tror jeg på, der er en god balance. Det er naivt at tro, at vi kan skære drastisk ned, fordi det vil gå ud over det sportslige niveau i ligaen. Så vi kommer ikke ned omkring de fem udlændinge. Når vores landshold har klaret sig så godt de senere år, så skyldes det for en stor del, at der har været et højt træningsniveau i klubberne på grund af de udenlandske spillere. Med det her forslag sikrer vi, at der kommer en overligger på, så det ikke løber løbsk, ligesom man så det i Tyskland på et tidspunkt, hvor de havde svært ved at stille et landshold, fordi der var 22 canadiere på hvert klubhold«, siger Klaus B. Rasmussen.

I Danmarks Ishockey Union (DIU) har direktøren, Enver Hansen, gennem længere tid forsøgt at motivere klubberne til at begrænse brugen af udenlandske spillere. Og DIU er klar til at hjælpe med at få den kommende gentlemanaftale ført ud i livet og sikre, at den bliver overholdt.

»Vi vil sikre, at de nye udlændingebegrænsninger bliver skrevet ind i vores turneringsbestemmelser«, siger Enver Hansen.

De danske ishockeyklubber har tidligere indgået en gentlemanaftale om antallet af udlændinge, men den blev brudt, allerede inden den nåede at virke. Det vil ikke være muligt med den nye aftale. For at sikre, at ingen klubber kan stille med flere udlændinge end tilladt, vil DIU også sørge for, at det rent teknisk bliver umuligt at snyde.

»På den elektroniske kamprapport, hvor spillerne inden hver kamp skal indskrives, vil vi lave en begrænsning, så det kun er muligt at opføre ti udenlandske spillere. På den måde sikrer vi, at ingen hold kan bryde aftalen«, siger Enver Hansen.

I strid med EU-lov
Selv om den kommende begrænsning vil være i strid med EU-lovgivningen, så har Enver Hansen ingen betænkeligheder ved at gennemføre reglen. Han finder det ikke sandsynligt, at nogen vil rejse en EU-sag på spørgsmålet.

»Som udgangspunkt vil begrænsningen være i strid med EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men der er nogen, som skal lægge sag an mod os, før det bliver et problem. Det kan EU-kommissionen gøre, men der skal nok en større sag til, før de går ind i den. Eller også kan en klub gøre det. Men hvis klubberne har været med til at indgå aftalen, er det nok ikke sandsynligt, at de vil anlægge en sag«, siger Enver Hansen, der samtidig understreger, at det ikke er givet, at en udlændingebegrænsning vil være i strid med EU-lovgivningen.

»Man ser jo på mange andre områder, at EU laver undtagelsesbestemmelser. Samtidig er det længe siden, den her lovgivning blev lavet, så det kan godt være, at opfattelsen i EU har ændret sig siden da«, siger Enver Hansen.

De ni klubber i isligaen havde ved grundspillets afslutning tilsammen 96 udlændinge. Den nye udlændingepolitik skal evalueres efter to år.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere