Favoritdræber fortsætter ved DM i badminton

Peter Mikkelsen har nu sendt to af de store navne ud af DM i badminton. I morgen venter Peter Gade i finalen.

Sport

De danske mesterskaber i badminton byder sjældent på de store overraskelser. Men i år har en spiller alene stået for overraskelsesmomentet ved turneringen.

Det er Horsensspilleren Peter Mikkelsen, der i morgen helt uventet kan gå ind til sit livs første DM-finale, hvor storfavoritten og den syv-dobbelte mester Peter Gade venter.

På sin vej mod finalen har 26-årige Peter Mikkelsen slået dansk badmintons to mest lovende spillere ud.

Fredag sendte han Joachim Persson (nr. seks på verdensranglisten, red) ud af turneringen ved at vinde i to klare sæt.

I dag var det så stortalentet Jan Ø. Jørgensen, der fik samme tur af Mikkelsen, der vandt 21-18, 21-9.

Ikke på landsholdstræning

Netop Persson og Jørgensen er udset til at skulle løfte arven efter Kenneth Jonassen, der stoppede karrieren i efteråret, og Peter Gade.

Men de to har ved dette års DM måttet sande, at der kan dukke uventede forhindringer op i vejen mod toppen.

Peter Mikkelsen er i modsætning til Persson og Jørgensen ikke med på den daglige landsholdsstræning i Brøndby, men træner udelukkende i hjemklubben Horsens, ligesom han er med på elitecentertræningen i Århus.

Han bedste resultater til dato er sejre i et par mindre europæiske turneringer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce