Den mere end halvtomme bus nr. 174 drejer pludseligt ind til siden. Det er vist ikke hver dag, chaufføren sætter passagerer af her ved det grå læskur midt mellem de nordsjællandske marker.
Jeg begynder at traske af sted. Ikke et øje viser sig. Ikke en gang en hund tager sig den ulejlighed at gø.



























