Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vokseværk. For fire år siden var curlingkvinderne ene om at repræsentere Danmark ved vinter-OL. Foto: AP

Vokseværk. For fire år siden var curlingkvinderne ene om at repræsentere Danmark ved vinter-OL. Foto: AP

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekordhold tager til OL uden frygt for at blive til grin

Politisk kursskifte i Danmarks Idræts-Forbund giver et historisk stort hold til vinter-OL i Vancouver om to måneder.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark blev aldrig rigtig en del af vintersportsfesten ved Vinter-OL i 2006, selv om curlingspillerne gjorde, hvad de kunne i den tomme hal i Pinerolo, der lå på en mudret mark uden for Torino.

Dansk idræt var repræsenteret med et kvindeligt curlinghold anført af skipper Dorthe Holm.

LÆS OGSÅ

Hun bar Dannebrog ind på det olympiske stadion ved åbningsceremonien, og da det hele var ovre 16 dage senere – og Danmark var blevet nummer 8 ud af de 10 deltagende lande, ja, da var det unægtelig en tom fornemmelse, som både curlingspillerne og de danske vintersportsentusiaster på sidelinjen fløj hjem fra Italien med.

Politisk beslutning
Tilbage var selvransagelsen over, hvad OL er for en størrelse, og hvordan Danmark skal deltage i idrætsfesten, for det var en politisk beslutning i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der også er Olympisk Komité – og dermed myndigheden, der udtager atleter til legene, udelukkende at stille med et curlinghold.

Ud over pladsen i curlingturneringen havde Danmark to kvotepladser i alpin og en i langrend, og den alpine skiløber Johnny Albertsen lagde ikke skjul på sin skuffelse over, at en politisk principbeslutning kostede ham OL.

Fartspecialisten havde klaret det internationale kvalifikationskrav, men ikke det endnu skrappere danske OL-krav, som DIF havde sat med anerkendelse fra Team Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grønland knurrede Det samme gjorde sig gældende for den grønlandske langrendsløber Martin Møller, og det fik Grønlands Idræts-Forbund, der i OL-regi er underlagt DIF, til at knurre over den politiske overmagt i Danmark. Her lød begrundelsen for udtagelseskravene: »Vi er en stolt idrætsnation og ingen bananrepublik, der blot er glad for at være med. Som minimum skal vi have niveau til at slutte i den bedste tredjedel, vi vil ikke tage derned for at blive til grin«, sagde DIF’s OL- og elitechef, Jesper Frigast Larsen, der igen og igen skulle forklare sin politiske ledelses beslutning. Imens rystede atleterne frustreret på hovedet. De følte, at deres politikere hverken forstod eller respekterede de olympiske værdier, eller hvor mange år af deres liv de havde investeret i drømmen om at blive olympisk atlet. Skrappe krav droppes Tankevækkende nok var der heller ikke drukket meget kaffe i kontorerne i Idrættens Hus i Brøndby, før DIF droppede de ekstra skrappe danske OL-krav et halvt års tid efter legene i Torino.



»Det var – i al respekt for curlingholdet – lidt fattigt kun at være repræsenteret i én idrætsgren i Torino«, siger DIF’s nuværende formand, Niels Nygaard.

Det politiske kursskifte betyder, at dansk idræt står til at få det største antal atleter med til et vinter-OL, når legene i Vancouver afvikles om to måneder.

»Vi ønsker at sende det bredest mulige og stærkest mulige hold til vinter-OL«, siger Jesper Frigast Larsen.

Flere er forhåndsudtaget
Og det betyder, at et kvindeligt og et mandligt curlinghold er forhåndsudtaget, en snowboardcross- og en skicrosskører er så godt som OL-klare, og det samme er en skiskytte, en langrendsløber, en hurtigløber på skøjter og Johnny Albertsen, der gjorde comeback i sommer, da OL pludselig var en realistisk mulighed.

Derudover er yderligere en langrendsløber i spil, og endelig har en række OL-aspiranter, i alpin bl.a. de 17-årige talenter Yina Moe-Lange og Markus Kilsgaard, mulighed for at blive udtaget via en særlig talentparagraf, fordi der er begrundet håb om, at en deltagelse vil gavne deres fremtidige sportslige udvikling.

Grønlandske protester
Men hvad skyldes det politiske kursskifte?

Svaret er egentlig enkelt, forklarer Niels Nygaard, der blev formand for Danmarks Idræts-Forbund for to et halvt år siden.

»Det betyder noget for Danmark som idrætsnation at være med til de olympiske lege, også i forhold til interessen fra befolkningens side«.

DIF var – lidt forenklet udlagt – ved at køre sig selv ud på et sidespor. Samtidig blev der mumlet om »gammel kolonimagt« og urimelig dansk topstyring fra Grønland, og det skubbede gevaldigt til processen, fortæller DIF-formanden.

Glæde over ny kurs
En gennemgang af de faktisk OL-kandidater viste også, at det ikke ville myldre frem med ukendte atleter, der ikke havde en sportslig berettigelse, selv om de udelukkende skulle klare de internationale OL-krav og ikke de ekstra skrappe danske krav.

»Til sommer-OL i Beijing drejede det sig om to-tre ekstra deltagere, og så et lidt større antal her til vinter-OL«, siger Niels Nygaard.

DIF-formanden er glad for den nye kurs. Han er ikke bange for, at »dansk idræt vil blive til grin«. Der er intet, der tyder på, at de atleter, der kommer med, vil falde totalt igennem, siger han, og i DIF’s specialforbund har alene troen på, at de olympiske lege er en realistisk mulighed at være med til, gjort en forskel i det daglige arbejde med idrætten.

»Det har bevirket, at man har fået mere mod på tilværelsen i f.eks. skiforbundet og i skøjteunionen. Det tror jeg, har skærpet deres arbejde«, siger Niels Nygaard.

Badebilletter er fortid
Badebilletternes tid er også overstået, mener han. For nogle lege tilbage var kvalifikationskravene til at overse – den Internationale Olympiske Komité ville have så mange lande som muligt med og uddelte stort set kvotepladser til alle, der kunne stille med atleter.

Det førte til jamaicanere i bobslæde, en mexicansk prins på alpinski og langrendsløbende kenyanere, der nærmest så sne for første gang ved OL – eller sådan udviklede deres deltagelse sig i hvert fald i de verdensomspændende vandrehistorier. Helt så beskedent var deres sportslige niveau langtfra, og siden er kravene steget markant.

»Generelt set skal man være rimelig godt kørende for at komme med. Der er ikke badebilletter tilbage«, siger Niels Nygaard, der har stor respekt for de danske vintersportsatleter, der har formået at kvalificere sig til vinter-OL uden hjælp fra et erfarent, professionelt forbund, eliteorganisationen Team Danmark eller for den sags skyld danske traditioner for at præstere i netop deres idrætsgren.

»Forfriskende«

»Jeg synes, det er flot, at der indimellem er nogle idrætsgrene, hvor nogle med en kæmpestor personlig, familiemæssig og forbundsmæssig indsats kæmper sig igennem kravene og kommer med til OL«, siger Niels Nygaard.

Dansk eliteidræt er med rette bygget op om »et godt apparat i Team Danmark«, siger DIF-formanden, men det er »forfriskende, at atleter uden for Team Danmark også kan slå igennem«.

Niels Nygaard gør sig selvsagt nogle tanker om, hvordan dansk eliteidræt foregår, når flere atleter har niveau til at være med til et OL, men ikke niveau til at blive støttet af Team Danmark.

»Men jeg har det udmærket med, at tingene indimellem også kan foregå på den måde. Det skal der være plads til. Men det vil ikke være godt, hvis det er mere reglen end undtagelsen. Som udgangspunkt skal det etablerede eliteidrætssystem bære opgaven«, mener Niels Nygaard.

Han slår fast, at Team Danmark med rette fokuserer sin energi og økonomi på atleter med medaljepotentiale, men synes også, at det er en gråzone, at Danmark har atleter på OL-niveau, der må klare sig selv. Der ligger en opgave, som DIF, specialforbundene og Team Danmark kan blive bedre til at løse i fællesskab.

Håber på en medalje

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DIF-formanden håber på en medalje i curling ligesom i 1998, da skipper Helena Blach Lavrsen vandt Danmarks hidtil eneste vinterolympiske medalje – en sølvmedalje – og derudover mener Nygaard, at der er basis for et par top-8-placeringer. »Og så håber jeg, at deltagerne får en god idrætslig oplevelse ved at være med til et OL, og at de både giver sig selv og deres kolleger det samme«. DIF budgetterer med, at det koster mellem 1,1 og 1,2 millioner kroner at sende et dansk hold til Vinter-OL. Det er primært udgifter til rejsen, tabt arbejdsfortjeneste for de atleter, der skal tage fri fra arbejde, samt tøj, telefoner og fragt af udstyr. DIF får tilskud fra den Internationale Olympiske Komité for at stille op, så OL-regnskabet plejer at løbe rundt, fortæller OL- og elitechef, Jesper Frigast Larsen.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden