Efter en kaotisk optakt uden sidestykke i Tour de France-historien skal de 176 tilbageværende af de oprindeligt planlagte 198 deltagere i eftermiddag søge at styre den 93. udgave af den gigantiske cykelbegivenhed tilbage så tæt på det rette spor, som omstændighederne tillader. Skyggerne fra den spanske dopingaffære vil selv i det solrige og bagende varme Frankrig hvile længe og tyngende over Tour-showet. Men den aktuelle hverdag for de medvirkende byder med første mand i aktion lige omkring kl. 13 i Strasbourg på de indledende 7,1 af de i alt 3.657 km, der forestår, inden Lance Armstrongs efterfølger kan hyldes 23. juli i Paris. De nye favoritter Den korte enkeltstart giver kun et ganske vagt fingerpeg om, hvem der i løbet af de kommende tre uger vil markere sig som podiekandidater. Men tempoudfordringen leverer trods alt en interessant indikation af det øjeblikkelige formniveau blandt den nye flok af favoritter. Specialister i disciplinen som amerikanerne Levi Leipheimer (Gerolsteiner) og Floyd Landis (Phonak) skal således fra første færd være vandt de bedst placerede for at underbygge troen på, at de kan tage arven op efter landsmanden Armstrong. Og i det hele taget er det for alle med håb om at hævde sig i klassementet væsentligt straks at få styrket moralen ved at fyre en enkeltstart af, der overbeviser om, at forberedelserne til den enorme opgave har været perfekte. Zabriskie går efter den gule trøje Prologen vil også afsløre, i hvor høj grad skandalen omkring superstjernen Ivan Basso har påvirket Team CSC s øvrige ryttere. Formår amerikaneren David Zabriskie at leve op til vanlig standard, har han store muligheder for at berede verdens førende cykelmandskab en hårdt tiltrængt opmuntring. Og umiddelbart er han det varmeste bud på at erobre den første gule førertrøje. For løbets eneste danske deltager, sidste års bjergkonge Michael Rasmussen, gælder det i første række om, at slippe klart bedre fra tempoudfordringen i Alsace-storbyen, end da han i 2005 forspildte chancen for en podieplacering med sin uheldsprægede indsats på den sidste lange enkeltstart. Den danske klatrer må vente næsten to uger, inden han ved mødet med Pyrenæerne 13. juli får mulighed for at udfolde sine exceptionelle evner i bjergene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.