De forsvarende europamestre fra Tyskland og de spanske verdensmestre spillede i eftermiddag uafgjort 31-31 i åbningskampen ved VM i herrehåndbold i Schweiz. De to hold har tidligere været ude i nogle dramatiske opgør blandt andet under sidste års OL i Athen, hvor Tyskland vandt kvartfinalen efter straffekastkonkurrence. Spanien var favorit Denne gang gik spanierne dog på banen som favoritter, da Tyskland stiller med en række nye navne. Opgøret i Basel blev dog overraskende jævnbyrdigt og svingede til begge sider gennem de 60 minutter. Det var Spanien, der kom bedst fra start og lagde sig i front det første kvarter. Men et hav af tekniske fejl, gav tyskerne nogle lette scoringer, som gav dem en pauseføring på 16-15. Udlignede et minut før tid I anden halvleg var det tyskerne med den stærke nimålsskytte Pascal Hens i centrum, der havde et lille overtag og førte med to mål det meste af tiden. Men et minut før tid lykkedes det alligevel for spanierne at få udlignet og sikre holdet det ene point i gruppe B.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce