5., 7. og nu 13. etape. For tredje gang i årets Tour de France kom den australske supersprinter Robbie McEwen først over stregen. Han kom ind akkurat foran sin landsmand Stuart O Grady og amerikaneren Fred Rodriguez i spurten i målbyen Montpellier. Efter Tom Boonens exit har Robbie McEwen dermed markeret sig som feltets hurtigste mand, og han ligger nu tæt på normanden Thor Hushovd i kampen om den grønne trøje. 200 meter fra en etapesejr Det meste af dagen havde Robbie McEwens hold, Davitamon-Lotto, jagtet fem eventyrlystne, som stak afsted tidligt på etapen. Flecha, Voeckler, Horner, Turpin og Da Cruz havde på et tidspunkt ni minutters forspring, men det blev langsomt bragt ned. Med 14 km til mål kørte Sylvain Chavanel op til udbryderne fra feltet og fortsatte alene sammen med Chris Horner. Da de to kørte ind på den sidste kilometer var det med blot otte sekunders forsping til et halsende felt. 200 meter fra mål blev de indhentet. Stortalent måtte udgå Ellers var den mest opsigtsvækkende udvikling på etapen, at løbets store overraskelse, spanieren Alejandro Valverde, måtte udgå med en knæskade. Inden etapen lå Valverde nummer fem i den samlede stilling og han var spået en plads på podiet. Den 25-årige Illes Balears rytter lå også forrest i ungdomskinkurrencen, som nu føres af Lance Armstrongs hjælperytter, ukraineren Yaroslav Popovych. Læs mere herTæt kamp om den grønne trøje Danske CSC rørte ikke på sig på dagens etape, og bedste mand blev Luke Roberts på en 15. plads. Etapen ændrede heller ikke på stillingen i bjergkonkurrencen, som fortsat føres af Michael Rasmussen. Derimod ligger tre mand nu indenfor 22 point i kampen om den grønne trøje. Den sidder fortsat på Thor Hushovds krop, men Stuart O'Grady ligger blot 14 point efter og McEwen 22 point efter. McEwen ville faktisk have haft trøjen, havde det ikke været for en deklassering tidligere i løbet, efter han stangede Stuart O Grady i en tæt duel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen