Hensynet til de forestående langt vigtigere opgaver, såsom EM i Århus om fire uger, talte tungere end chancen for det første danske mesterskab i herresingle, så efter en enkelt kamp trak Michael Maze sig ud af DM-stævnet i Paaruphallerne. »Jeg har ikke trænet hele ugen på grund af et rygproblem. Jeg havde håbet at jeg med afbuddet til double kunne have skånet mig selv, men den gik ikke«, erkendte Maze, der således for fjerde år i træk har måttet droppe DM på grund af en skade. Dermed er det reelt op til Finn Tugwell, Allan Bentsen og Martin Monrad at gøre op om titlen, når der fra søndag kl. 10 spilles kvartfinaler. Michael Maze' eneste kamp blev mod Danmarks nummer 43, Anders Mortensen, der overgik sin egne forventninger ved at vinde et enkelt sæt mod verdens nummer 14, men ellers levede helt op til TPHU/BIF-spillernes øvrige præstationer: de tabte samtlige deres otte kampe fordelt på de fem rækker. Doublerne fandt alle deres afgørelser i går, og ved at leve op til sin topseedning formåede 52-årige Susanne Pedersen i mixeddouble sammen med Carsten Egeholt at vinde sin 42. DM-titel efter finalesejr over Michelle S. Nielsen og Daniel Fynsk. For Egeholt var der tale om den første DM-guldmedalje og dermed en tidlig fødselsgave. Han fylder 40 år i dag. Susanne Pedersen, der vandt sin første DM-guldmedalje i 1970, måtte derimod nøjes med sølv sammen med Michelle S. Nielsen, da Ballerupparret i damedouble tabte til et andet meriteret par: 48-årige Annie Ramberg og 41-årige Charlotte Polk, der vandt 13-11 i afgørende sæt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce