Det har vist sig at være en glimrende idé at give automatisk hjemmebanefordel til det lavest rangerende hold i pokalturneringen til og med kvartfinalerne. I Horsens var der fuldt hus med 7.419 tilskuere på plads, da AC Horsens tog imod AGF i en kvartfinale 10. november - og 1.228 til en eftermiddagskamp en novemberonsdag i Ølstykke, hvor FC Midtjylland var på besøg, var et tilskuertal over gennemsnittet til nordsjællændernes hjemmekampe i 1. division. Skal løfte pokalturneringen Nu skal pokalturneringen have yderligere et løft - ved at Superligaholdene kommer tidligere med og skal vise sig frem ude i landet, hvor de normalt ikke kommer. Dermed skabes der givetvis ekstra interesse om knald eller fald-kampene i den traditionsrige turnering, som i en årrække ikke kunne hidse så mange op, før vi nåede til semifinalerne og finalen i Parken. Brøndby i tredje runde Forslaget fremsætter DBU's bestyrelse på årsmødet 26. februar i Odense. I stedet for at de seks nederst placerede i Superligaen starter i fjerde runde, skal de stille op allerede i anden runde, og de seks øverst placerede fra den bedste række skal på pokalopgaver i turneringens tredje runde i stedet for - som det har været tilfældet de seneste år - i femte runde (ottendedelsfinalerne). Forærer storholdene hjemmebanen Den løbende turnerings to andre kvartfinaler hedder Fremad Amager-FC København og Skjold-Brøndby. De skal spilles i første weekend i marts - og, til undren for mange, de to 1. divisionsklubber har sagt nej tak til en sportslig fordel ved at møde de to 'giganter' hjemme i henholdsvis Sundby og på Østerbro Stadion. Kampene er efter forhandling blevet vendt, så de spilles henholdsvis i Parken og på Brøndby Stadion. Sikkerhed mod aflysninger Dermed er man sikret mod aflysninger på grund af mulig frost i banen - og Fremad Amager og Skjold får sig sikkert en pæn økonomisk gevinst (og deres tilskuere en speciel oplevelse) ved at flytte på udebane. AC Horsens og FC Midtjylland tørner sammen i den ene semifinale, og hvis FCK og Brøndby kan magte at slå Fremad Amager og Skjold, spiller de to evige rivaler (i to semifinaleopgør) om den anden finaleplads i Parken Kristi himmelfartsdag, torsdag 5. maj. Ny struktur i Danmarksturneringen Forslaget til at ændre i propositionerne for pokalturneringen kommer frem sammen med forslaget til en ny struktur i Danmarksturneringen. Der bliver ikke rørt ved Superligaen og 1. division, men antallet af hold i 2. division skal øges til 28 hold fordelt i to rækker med hver 14. Dertil kommer en ændring af Danmarksserien til en geografisk opdelt række med 16 hold i to øst- og vestkredse. Forslag om udvidelse Og de store klubbers mangeårige ønske om at kunne få deres andethold op i 2. division (hvis de kvalificerer sig) bliver fulgt i forslaget: I første omgang skal seks andethold have tilladelse til at optræde i 2. division. Når der er tale om turneringsændringer, skal forslag have et flertal på tre fjerdedele af de 145 medlemmer i DBU-repræsentantskabet for at blive vedtaget. Andre nyheder fra årsmødet:
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø