Som lovgivningen hænger sammen i dag, er det ikke politiets opgave at skride ind, hvis tilskuerne råber racistiske slagord efter en spiller. »Med den lovgivning, vi har, er det en politiopgave, hvis jeg siger, 'at alle afrikanere er nogle negerboller', men hvis jeg råber negerbolle efter en enkelt, så er det ikke«, siger professor i strafferet ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen. Svært at gribe ind Det første hører ind under racismeparagraffen, fordi det er rettet mod en gruppe, og det er derfor en sag for politiet, der selv skal tage affære, hvis det får kendskab til noget strafbart. Det andet eksempel hører ind under injuriebestemmelserne. Det er stadig strafbart, men man må selv føre en civil sag, eller få en anden til det. Hvis politiet hører tilråb, der vurderes at kunne straffes under racismeparagraffen, kan det i praksis imidlertid være svært at gribe ind på et fodboldstadion. Det siger både Københavns Politi og Århus Politi. »Hvis der er overtrædelser af straffeloven, er det klart, at vi ud fra de muligheder, der er til stede under en fodboldkamp, må afgøre, om der er mulighed for at skride ind«, siger informationschef i Københavns Politi, Flemming Steen Munch, men han tilføjer, at det er svært. »Hvis der står 40.000 mennesker på et stadion, hvem er det så, der råber? Vi skal se på vores muligheder for at gennemføre en sag. Vi går ikke op i et tilskuerafsnit under en kamp og begynder at spørge 100 mennesker, hvem det var, der råbte. Vi skal også have en praktisk mulighed for at gennemføre en eventuel sag, og vores tilstedeværelse ved fodboldkampe er i første omgang rettet mod den almindelige ro og orden på stedet«, siger han. Praktisk umuligt Hos Århus Politi siger chefpolitiinspektør Kurt Wollesen: »Virkeligheden er, at hvis en politimand ude på stadion høre noget, han vurderer kan være en overtrædelse af racismeparagraffen, er det ikke praktisk muligt at kaste sig ud blandt hundredvis af tilskuere og finde ud af, hvem der sagde det«. Chefpolitiinspektøren mener, at klubberne har et ansvar for, at tonen på stadion ikke er strafbar. »Jeg er af den opfattelse, at hvis stemningen bliver på en måde, som den pæne fodboldfan ikke synes om, så har klubberne et problem. Så skal de tage det op og sige, 'det er ikke det, vi vil. Vi vil ikke udvikle en kultur, der måske er på kant med lovgivningen'. Vi kan ikke straffe os ud af alting. Her er et område, der måske har ændret sig over tid, hvor tonen er blevet anderledes, og jeg synes ikke, at man bare kan sige, at det må politiet tage sig af. Arrangørerne må være med til at sørge for, at den udvikling sker inden for lovens rammer«, siger Kurt Wollesen. Mens det forholder sig anderledes med spillerne, som er til stede på stadion for at udføre et arbejde, mener Flemming Steen Munch fra Københavns Politi, at folk må vide, at mindre pæne slagsange rettet mod modstanderens tilskuere er en del af et fodboldmiljø. »Danske fodboldtilhængere må efterhånden være klar over, at det er et vist miljø, man går ind til. Hvis man selv betaler billet for at komme ind til en oplevelse, som man på forhånd ved kan blive ubehagelig, så ved jeg ikke, hvem der har truffet afgørelsen om at blive fornærmet. Når man køber billet, ved man, at sprogtonen indimellem er grov«, siger informationschefen.