Som kandidat til posten som vicepræsident i Det Internationale Antidoping Agentur (WADA) har kulturminister Brian Mikkelsen (K) ikke kunnet acceptere, at Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har ønsket at stå uden for de internationale fælles dopingregler. Breddeorganisationen har imidlertid skiftet holdning og er parat til at tilslutte sig det fælles våben mod doping, ligesom Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) er det. Og kulturministeren mener, at holdningsændringen skyldes forslaget til en ny dopinglov, der skal gøre forsøget med Anti Doping Danmark (ADD) permanent. Kan tilbageholde støtte I forslaget foreslås det, at regeringen skal kunne tilbageholde offentlige tilskud til idrætsorganisationer og foreninger, hvis de afviser at tilslutte sig gældende regler. »Jeg tror, at det er det, der har gjort, at de er kommet med - dem, der ikke var så begejstrede«, svarer ministeren, da Politiken spørger, hvor vigtigt det redskab er. »Men nu er det blevet en god aftale, hvor vi er blevet enige, og dialogen med for eksempel DGI og firmaidrætten har været rigtig god, fordi man har fået aftalt et niveau for testningen og for, hvor man skal sætte ind. Og jeg synes, det har været vigtigt at få alle dele af dansk idræt med«, siger kulturminister Brian Mikkelsen. DGI afviser at være presset til accept Men 'pressionsmidlet' er ikke årsagen til, at DGI nu vælger at acceptere WADA's kodeks, siger DGI's formand, Søren Møller. »Da Anti Doping Danmark blev oprettet som forsøgsordning, ønskede vi oprindeligt ikke at være med, fordi vi mente, at det kun var aktuelt for eliteidrætten, men siden har vi skiftet holdning, fordi det har vist sig, at forfængelighedsdoping er det største problem. Nogle af vores foreninger har et reelt problem«. DGI's største anke mod WADA's regelsæt, som Danmarks Idræts-Forbund (DIF) godkendte på sit årsmøde sidste forår, har været aftalen om, at alle idrætsfolk får to års straf, hvis de indtager et forbudt stof. Og det er DGI faktisk stadig uenig i, da man i breddeorganisationen ikke mener, at det altid vil være hensigtsmæssigt at smide synderen, som tager doping af forfængelighedsmæssige årsager, på porten. Det kan være bedre at lade vedkommende blive i foreningen og dér hjælpe, mener Søren Møller. Imod firkantede regler »Der er ikke forskel i kulturministerens og min opfattelse - doping skal bekæmpes inden for både eliten og bredden, men vi er imod de firkantede regler«, siger han - uden at uenigheden altså får DGI til at afvise WADA's regler. DGI har under forsøgsordningen haft en aftale med ADD om at udføre et vist antal uanmeldte kontrolbesøg til træning, turneringer og stævner. Indtil nu er ni personer blevet taget for doping, og de har alle fået to års udelukkelse. Lov fremsat i Folketinget Lovforslaget foreslår, at ADD fremover bliver en offentligt selvejende institution, fordi »Kulturministeriet og Team Danmark til sammen dækker ca. 65 procent af Anti Doping Danmarks tilskudsindtægter (i alt 11,4 mio. kr., red.). Hertil kommer behovet for et samfundsmæssigt engagement i dopingbekæmpelsen og hensynet til retssikkerheden for de af dopingkontrollen omfattede idrætsudøvere«, som det hedder i bemærkningerne. Loven blev fremsat i Folketinget sidste onsdag.