Vi har set dem ude på stadioner og på tv masser af gange - løbere, der kommer i mål i nedsat fart og på ben så stive som stænger. Det er mælkesyren, der er årsagen, siger vi. Deres muskler syrer til. Men intet kunne være mere forkert. Mælkesyreophobning er nemlig slet ikke årsag til muskeltræthed - tværtimod beskytter den musklerne mod træthed. Det viser ny og overraskende dansk forskning, som i dag offentliggøres i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Fysiologer gjorde opdagelsen Bag opdagelsen, der vender fuldstændig op og ned på den gængse opfattelse af samspillet mellem mælkesyre og muskeltræthed, står en gruppe forskere fra Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet. »Der har såmænd været god grund til at opfatte mælkesyre som noget skadeligt, for det har tidligere forskning faktisk peget på var tilfældet. Men vi har nu påvist, at det forholder sig stik modsat. Det er sådan set rigtigt nok, at musklerne 'syrer til'. Men nu ved vi, at det i virkeligheden er en fordel, fordi mælkesyren beskytter mod træthed«, forklarer lektor, ph.d. Ole Bækgaard Nielsen. Han står bag undersøgelsen sammen med ph.d.-studerende Thomas Holm Pedersen og to forskere fra Australien. Både motionister og konkurrenceløbere kender jo dette med, at benene bliver stive, og det føles, som om al kraft forlader dem. Hvis det ikke er mælkesyrens skyld, hvad er så forklaringen?

»Det er et uafklaret spørgsmål. Vi kan godt forklare trætheden, men ikke så godt stivheden. Men det afgørende nye i vores forskning er påvisningen af, at mælkesyre reelt hjælper vore muskler i stedet for at hæmme dem«, siger Ole Bækgaard Nielsen. Batteriet bruges op Forklaringen på, at der alligevel opstår muskeltræthed under intensiv sportsudøvelse, er ifølge Aarhus-forskerne bl.a., at det system, der i musklerne skal opfange og videresende signaler fra hjernen i form af en lille elektrisk strøm, trættes. Strømmen leveres af en slags batteri i musklen, og når man arbejder hårdt, bruges batteriet hurtigere, end det kan genoplades. Så når batteriet bliver fladt - er man selv 'flad'. Men når aktive muskler ophober mælkesyre, vedligeholdes udbredelsen af de elektriske impulser i musklerne. På den måde kan musklerne arbejde længere eller ved større intensitet, før signalerne fra hjernen blokeres. For idrætsudøveren betyder ophobningen af mælkesyre derfor, at han kan løbe i længere tid eller ved højere hastighed, påpeger forskergruppen. På længere sigt forventer forskerne, at den nye viden vil give ny indsigt i muskelsygdomme som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.