Samtidig med at Michael Rasmussen i det skrappe selskab i Critérium du Dauphiné Libéré styrkede positionen inden dagens enkelt-start på Mont Ventoux, demonstrerede en af de kommende stjerner, 20-årige Mads Christensen, sit talent ved efter et fornemt soloridt at sikre sig sejren på førstedagen af Ringerike Grand Prix, den norske pendant til Post Danmark Rundt. Mads Christensen blev dermed noteret for en af årets sjældne danske gevinster - det er blot den femte - i pointgivende løb på den internationale terminsliste og øgede desuden interessen omkring sin person. Kørte fra til sidst Den unge dansker, der længst har fået flere sportsdirektører på store professionelle mandskaber til at spærre øjnene op, kørte de sidste 12 af etapens 157 km alene og havde 33 sek. til en gruppe på 13 ryttere. Blandt disse blev Team PH-holdkammeraterne Matti Breschel og Kasper Jebjerg henholdsvis nr. 5 og 14, mens Lars H. Thomsen, der ved denne lejlighed kører for det danske landshold, besatte 13.-pladsen. »Egentlig gik Mads ikke efter sejren, da han stak. Han ville blot prøve at give Matti og Kasper lidt luft til spurten, for de fleste regnede med, at de 14 ville komme samlet hjem. Men hullet blev hurtigt så stort, at ingen kunne lukke det«, fortæller Team PH's sportsdirektør Tom Breschel. Håber på plads i topti Michael Rasmussen avancerede med en 17.-plads på gårsdagens etape i Frankrig to positioner i den samlede stilling, så han ligger nr. 11 med 22 sek. op til spanske José Enrique Gutierrez inden dagens frygtede etape, den 21,6 km lange bjergenkeltstart fra Bédoin til toppen af Mont Ventoux i 1.909 meters højde, i dag venter. »Som det er gået hidtil, håber jeg at slutte blandt de 10 bedste på Mont Ventoux. Så vidt jeg kan se, er Iban Mayo i øjeblikket feltets stærkeste, men jeg føler, jeg er på niveau med de øvrige på stigningerne«, fortæller Michael Rasmussen, der i går befandt sig i en lille gruppe, der fik registreret et minus på 1.49 min. til den franske vinder Nicolas Portal (AG2R). Sammen med Michael Rasmussen sad også CSC's Carlos Sastre, der som nr. 17 i klassementet 10 sek. bag Rabobank-rytteren er det danske mandskabs bedste kort.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
20.000 danskere kæmper med ekstrem træthed – men en lavthængende frugt kunne hjælpe
-
Hun skrev på Politikens Facebook-side, nu risikerer hun 60 dages fængsel
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Kendt tv-værts ferie pludselig afbrudt: »Du skal komme hjem, der er sket noget«
-
»Jeg blev rimelig tavs«: Efterlyst maleri hang i et hjem nær Ordrupgaard
-
Det er en regulært rystende film
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Monica Langelund Nielsen og Cathrine Engsig
Debatmøde: Er din bolig vurderet rigtigt?
Er du bekymret over vurderingen af din grund eller bolig? Så kom til debatmøde, når Vurderingsstyrelsen besøger Politiken og hjælper dig med din boligsag. Stil dit spørgsmål direkte til direktøren mandag 18. november kl. 19 i Politikens Hus.
Billet for abonnenter: 40kr. Pris uden abonnement 80 kr.