Hans Backe, den svenske succestræner, der er blevet mester med AaB og FC København, har funderet meget over, hvordan han efter at have tabt fem finaler endelig kunne få lov at opleve også at blive pokalvinder. Opskriften hed Bisgaard Han fandt opskriften på træningsbanen, hvor Morten Bisgaard har udstrålet vildskab, pågåenhed og været meget levende i sit spil op til finalen mod AaB i Parken. Morten Bisgaard, der er en rigtig god presspiller, når han er på toppen, blev derfor foretrukket til FCK's startopstilling i stedet for stortalentet Jesper Bech. Og den disposition gav, langt om længe, Hans Backe den pokaltriumf, han har drømt om. Lækkert mål Bisgaard viste fornem sparketeknik, da bolden tilfældigt, efter at Rasmus Würtz havde headet den ind i ryggen på Peter Møller, landede for hans fødder. På brillant vis sparkede han den let skruet i kassen ved den fjerneste stolpe uden for Jimmy Nielsens rækkevidde efter 28 minutter i første halvleg: 1-0 til FCK - og det blev slutfacit. Mange grove taklinger Et noget uskønt og uroligt opgør med masser af nærkampe, intenst slagsmål om hver bold og hver meter midt på banen, hård fight i blæsevejr, masser af grove frispark, mange gule kort og ét rødt, til Peter Møller, der plantede en albue på halsen af Bård Borgersen. Det burde være blevet til tre udvisninger. Men den usikre dommer Michael Svendsen, der manglede myndighed i sin ledelsesstil og havde en del diskutable kendelser, undlod at præsentere Bo Svensson og Allan Gaarde for rødt, skønt de nærmest bad om det. Bo Svensson skubbede voldsomt Christian Lundberg om kuld, da spillet var stoppet. Da var stillingen fortsat 0-0. Og Allan Gaarde burde have haft marchordre, da han i frustration lossede bolden 30 meter væk ved en frisparkskendelse. Indskiftede Gaarde havde inden da indkasseret en advarsel. Den rette vinder Pokalfinalen fik den rigtige vinder, fordi FCK'erne i den første times tid stod for det pæneste fodboldspil mod en flok AaB'ere, der længe hellere ville 'i krig' og sparke langt end forsøge at holde på bolden og kombinere sig frem ad. Og sejren var i orden, fordi FCK-mandskabet - indtil nordjyderne satsede hårdt til sidst 11 mod 10 og fik skabt nogle halve chancer - på ny demonstrerede fornem disciplin, en imponerende, bomstærk defensiv og organisation såvel i forsvar som på midtbanen. Sammenhæng i FCK-kæderne I lang, lang tid ekspederede AaB'erne hele tiden lange bolde fremad banen. Det var en dårlig idé, eftersom angriberne Christian Lundberg og David Nielsen, der virkede meget mat i sokkerne og ikke 100 procent klar, havde svære arbejdsbetingelser over for Bo Svensson og den storspillende Ole Tobiasen, der optrådte med stor autoritet, ro og overblik og afleveringskløgt. Men det var altså, skal hurtigt tilføjes, i nogen grad FCK's fortjeneste, at AaB måtte bruge en ret primitiv spillemåde. FCK-kæderne hang utrolig godt sammen, sideforskydningen, når pladsen skulle gøres trang for modstanderne, og presspillet var effektivt, og derfor blev der lukket af i alle de områder, hvor AaB kunne tænkes at angribe. Lars Jacobsen stærkt spillende på ny AaB's kantspil var i lang tid ikke-eksisterende. FCK-backen Lars Jacobsen, hurtig og sikker, viste høj klasse, og på midtbanen spillede Christian Traoré meget pålideligt sammen med Hjalte Nørregaard, som fortjent blev kåret som pokalfighter. Hjalte Nørregaard var fornuftig og præcis med sine afleveringer, han placerede sig hele tiden rigtigt, og han arbejdede knaldhårdt fra først til sidst. Stærk indsats af nordjyske nordmænd AaB havde i nordmændene Trond Andersen og Bård Borgersen to solide forsvarsklipper, der læste spillet fint og greb konsekvent ind. De gjorde det godt over for Álvaro Santos og Peter Møller, og derfor fik FCK heller ikke skabt så mange regulære chancer og farlige afslutninger. Dermed blev det en finale, som næppe vil blive husket længe. Dertil var der alt for lidt seværdigt spil, for få kombinationer, som lykkedes, og alt for få ophidsende situationer foran de to mål. Der gik en time, før AaB skabte sig en ordentlig mulighed. Christian Lundberg fyrede løs, og Magnus Kihlstedt klarede til hjørne. Nordjysk fantasimangel Martin Ericsson gav efter udvisningen af Peter Møller prøver på sin kunnen som spilfordeler, og AaB fik i enkelte tilfælde flyttet bolden godt fra side til side, og i slutfase var Stefan Schmidt og Allan Gaarde ikke langt fra at udligne. Men AaB'erne var ikke dynamiske, fantasifulde og smarte nok over for et FCK-mandskab, der er fyldt med selvtillid, indre styrke og en stor vilje til at ville vinde det hele.