Når VM-sejladserne tidligt fredag genoptages efter torsdagens stormaflysning, står Jonas Warrer og Peter Krüger til et gevaldigt spring frem i stillingen efter femte sejlads, når det dårligste resultat skal fraregnes, men de to unge 49'er-sejlere har ellers fået nok af pludselige og store bevægelser under forberedelserne til VM i Vouliagmenis syd for Athen. Peter Krüger sejler således rundt med tre sting i panden efter sidste uges voldsomme møde med masten, der i øvrigt bøjede ved sammenstødet. »Vi var langt ude på vandet for sammen med nogle af de øvrige danskere at teste fart i pålandsvind, så vi sejlede i nogle ekstremt høje bølger. Netop som vi skulle til at bomme - og derfor bytte plads - stod båden på snuden lige ned i en bølge og gik fra 30 til 0 km/t. på to sekunder. Peter blev kastet fremad og fløj ind i masten, men slap faktisk heldigt, for lige under det sted, hvor han bøjede masten med hovedet, sidder der et såkaldt juletræ, et beslag med nogle spidse pigge«, forklarer Jonas Warrer om det særdeles blodige optrin. Hjernerystelse Med en mindre hjernerystelse, kvalme og tre sting i hårbunden holdt 49'er-mandskabet en enkelt dags pause, inden de var tilbage på vandet og forberedelserne til VM, der er det andet af fire kvalifikationsstævner om den danske billet til OL 25 km nordligere om nogle måneder. I det første stævne, sidste års VM, blev Warrer/Krüger tredjebedst af dem med danske besætninger som nummer 18 - efter at have været bedst undervejs. Onsdagens placeringer (ikke gennemført, 1 og 3) gør dem til nummer 26, men kun fem andre mandskaber præsterede to top-3-placeringer på førstedagen, så når fratrækkeren træder i kraft efter femte sejlads, har de gode chance for et gevaldigt avancement. Der forsøges gennemført fire sejladser fredag, og derefter skilles de 25 bedste både fra i et guldfelt, der fortsætter i tre finaledage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee