»Bare ikke Frankrig«. Morten Olsen sagde det før lodtrækningen til EM-slutrunden næste år i Portugal - og hans ønske gik som bekendt i opfyldelse, eftersom Danmark jo trak Sverige fra det øverste seedningslag, da de fire slutrundepuljer skulle sammensættes. Nu siger den danske landstræner det en gang til - »bare ikke Frankrig« - før der i morgen i Frankfurt trækkes lod til kvalifikationspuljerne til den næste VM-turnering, hvor finalestævnet afvikles i Tyskland i 2006. Frankrig topseedet Morten Olsen ønsker ikke at deltage i 'legen' med at opstille en ønskepulje og en skrækpulje. Han holder sig alene til at bede om, at vi en gang til undgår franskmændene. Det franske landshold fremstår, på ny, som verdens stærkeste, og er topseedet sammen med syv andre lande. Seedningen er foretaget på baggrund af de europæiske holds resultater i de seneste EM- og VM-kvalifikationsturneringer. Aktuel rangliste placerer Danmark i øverste lag Hvis verdensforbundet FIFA havde lagt den aktuelle verdensrangliste til grund, ville Danmark være kommet i øverste lag. Danmark er nummer 13 på ranglisten og har otte europæiske hold over sig, men et af dem er Tyskland, der som VM-vært ikke skal deltage i VM-kvalifikationen. Otte kval-puljer Der bliver trukket lod til otte kvalifikationspuljer. Tre kommer til at bestå af syv hold, fem af seks hold. De otte gruppevindere og de to bedste toere kvalificerer sig til slutrunden. De øvrige seks toere skal spille playoff, hvor de tre sidste europæiske VM-deltagere findes. Og når Morten Olsen ikke vil, så gør vi det - peger på den 'letteste' pulje for Danmark og den værste: Den lette Ja tak: Tyrkiet, Danmark, Skotland, Israel, Cypern, San Marino. Den svære Nej tak: Frankrig, Danmark, Rumænien, Ukraine, Ungarn, Albanien, Kasakhstan. Åbningskampen i 2006-slutrunden spilles på det nye stadion i München 9. juni. Finalen spilles i Berlin 9. juli.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce