Bulgarien er fortsat på førstepladsen i EM-kvalifikationens gruppe 8, efter lørdagens 2-0-sejr hjemme over Estland. Bulgarien er dog tæt forfulgt af Kroatien, der uden problemer besejrede Andorra 3-0. Dermed fører Bulgarien gruppen med 14 point - ét mere end Kroatien, før de to lande mødes i en formodentlig afgørende kamp i Kroatien til oktober. Forinden skal Kroatien dog op imod Belgien på udebane næste onsdag, mens Bulgarien ligger til at få endnu en sejr mod Andorra samme aften. Lørdagens sejr hjemme i Sofia kom i hus efter scoringer af Martin Petrov i første halvleg og Dimitar Berbatov efter pausen. AaB-kending fik rødt kort Den tidligere AaB-spiller Andres Oper var med hos Estland, og Oper, der nu spiller i Torpedo Moskva, måtte efter tyve minutter indkassere en udvisning. Kroatien spillede i gruppens tidligere kamp ude mod Andorra. Kroatien fik en drømmestart, da Hertha Berlins Nico Kovac stod helt umarkeret efter et hjørnespark og uden problemer kunne heade Kroatien foran 1-0 efter kun fire minutters spil. Efter endnu en forsvarsfejl tolv minutter senere blev det 2-0 til Kroatien, da Kovacs klubkammerat i Hertha Berlin Josip Simunic opsnappede bolden i Andorras forsvar. Kroatien dominerede totalt opgøret, men måtte se Nico Kovac gå ud med en skade mod slutningen af første halvleg. Kroatien burde havde vundet langt større, men måtte nøjedes med en 3-0-sejr, efter at Giovanni Rosso fra Maccabi Haifa sluttede festen tyve minutter før tid. Efter syv kvalifikationskampe er Andorra endnu ikke kommet på pointtavlen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce