Showet var perfekt. Et flot cykelløb med store præstationer. Det havde blot den markante mangel, at hovedrollerne har besat med de 'forkerte' personer. I hvert fald når der skal anlægges en dansk synvinkel. Det 194 km lange Grand Prix Midtbank gav lørdag for andet år i træk sejr til hollænderen Rudi Kemna (Bankgiroloterij), som vandt spurten i en femmandsgruppe, foran Cezary Zamana (Mroz), newzealænderen Gordon McCauyley (RDM-Flanders), der udmærkede sig som feltets absolut fornemste fighter, Zbigniew Piatek (Mroz) og Graziano Gasaparre (Mapei). Hverken ryttere eller hold har så frygtindgydende et format, at hjemmebanefavoritterne fra CSC Tiscali og Team EDS-fakta i den grad skulle lade sig tryne, men det skete altså ikke desto mindre, eftersom førstnævnte måtte tage til takke med Tristan Hoffman på en niendeplads i det lille forfølgerfelt, som nåede målet på Torvet i Herning med et minus på lige under et minut i selskab med Magnus Bäckstedt, der som Team EDS-faktas bedste sluttede to placeringer dårligere end hollænderen. Det danske 2. divisionsmandskab havde dog den meget plausible forklaring på nederlaget, at det ramtes af ikke færre end 16 punkteringer, og ikke mindst Bäckstedt var hårdt plaget i den sammenhæng. Hoffmann og Piziks skuffede I den afgørende fase lå CSC Tiscalis Tristan Hoffman og Arvis Piziks ellers til at kunne sætte deres præg på begivenhederne. De sad i en lille gruppe, hvorfra de fem stak, og CSC Tiscali-bossen Bjarne Riis var da også alt andet end tilfreds med, at alle muligheder på denne måde gled hans folk af hænde. »Indtil der manglede ca. 30 km var alt forløbet perfekt. Jeg følte, vi havde kontrol over situationen, men så begyndte det at gå galt. Ikke fordi vi havde ekstremt mange uheld. Slet ikke i forhold til flere af de andre hold. Men da vi havde bragt vores to formodet stærkeste kort Tristan Hoffman og Arvis Piziks i stilling, sad de simpelthen og snorksov, da de fem mand kørte væk. Det var bare ikke godt nok, men vi må jo se at få rettet op på det i Århus i dag«, lyder det fra en tydeligt skuffet Bjarne Riis, som inden starten havde konstatereret, at det snart var på tide, at holdet begyndte at vinde igen, men lørdag skulle det altså ikke være. Michael Sandstød, som på grund af sygdom har haft en ufrivillig pause, blev i sit comeback bedste dansker på 12.-pladsen. »Jeg synes, løbet i år var det skrappeste, jeg har været med til, for feltet var klart stærkere, end det plejer at være. Jeg kunne også godt have ønsket mig et andet udfald, men jeg kunne altså ikke gøre mere«, fastslår Michael Sandstød, som har vundet Grand Prix Midtbank to gange, og i dagens CSC Classic ikke alene skal forsøge at bidrage til revanche for holdet, men også på at gentage sin sejr fra sidste år. Styrt skabte splittelse Allerede efter en snes km skete et større styrt, som skabte splittelse, og med samtlige seks startende CSC Tiscali-ryttere blandt de 26 i front, så det ud til, at den afgørende udskilning var foretaget. Gruppen fik da også hurtigt et forspring på et lille minut, men så blev det åbenbart besluttet, at det alligevel ikke var det rette tidspunkt til den maksimale satsning, farten gik ned, og i stedet skabtes et førerfelt på ca. halvdelen af de 103 startende. Kort efter valgte tre mand, hollænderen Rik Reinerink (Bankgiroloterij), kasakhstaneren Eugen Wacker (Mroz) samt den newzealandske mester Gordon McCauley (RDM-Flanders), at prøve lykken, og de fik lov til at præge begivenhederne i en rum tid. Ingen var tilsyneladende interesseret i at optage jagten, hvilket førte til at adskillige ryttere nåede op bagfra. Da ledertrioen havde passeret Den Gyldne Middelvej ved Brande, den berømteste og vanskeligste af de 17 grusvejsstrækninger, var forspringet øget til tre minutter. Traditionen tro dannede Den Gyldne Middelvej imidlertid optakten til løbets afgørende fase, for kort efter, den var passeret udfald, etableredes forfølgelsen med CSC Tiscali som toneangivende. Der gik dog en anelse kludder i sagerne, da både Tristan Hoffman fik defekt, men med assistance af Michael Blaudzun kæmpede hollænderen sig op igen, hvorimod danskeren måtte slippe definitivt. Netop som de tre førende var ved at blive indhentet straks inden de tre finalerunder på 11,9 km stak McCauley alene, og det blev indledningen på det slutakt, hvor newzealænderen hele tiden var inde i billedet, og hvor han altså var blandt de fem, som afgjorde kampen om sejren mellem sig.