Alt er igen muligt for Danmark ved EM i kvindehåndbold efter gårsdagens medrivende forestilling i Baltiska Hallen i Malmø.
Her vandt de danske spillere 27-24 over Spanien efter pausestilling 17-12, og den intense, hårde times håndbold gik lige i hjertet på flertallet af de 3.214 overvejende danske tilskuere. De hujede, sang, trommede, klappede og jublede, og de råbte, buhede og piftede af dommere og spaniere. Det skabte en medrivende stemning, som de danske spillere kvitterede for med modigt, udfordrende og beslutsomt håndbold. »Vi ville ikke hjem endnu, det er det her, vi har trænet for i så lang tid, så det var bare fantastisk, at det lykkedes«, sagde højre fløj Kristina Bille-Hansen med et smil, der knap kunne være i ansigtet. Fra første fløjt Succesens sødme kom tydeligt til udtryk fra første fløjt. Landstræner Brian Lyngholm havde brugt langt tid på at overbevise rystende nervøse Anette Bonde om, at hun er med til EM, fordi hun er dygtig, og modsat kampene mod Frankrig og Holland, så troede hun pludselig på sine uomtvistelige evner. Hun lagde ud med kampens første mål og fortsatte i sær i første halvleg med fine scoringer og et konstant pres fra sin plads på højre back. »Der var fremgang over hele linjen, og Anette Bonde ydede en stor præstation«, sagde Brian Lyngholm, der skiftevis jublede og hoppede af glæde og ærgrelse undervejs. Spanien er et uhyre offensivt hold, der dækker op i en 3:3-formation, hvor forreste kæde er halvvejs oppe ved midterlinjen. Hver spiller følger sin kvinde i opdækningen, og det passede de fodrappe danskere og i sær Katrine Fruelund glimrende. Hun arbejdede som en hest som playmaker, og Rikke Skov udnyttede hver brøkdel af et sekunds uopmærksomhed til at brage bolden i mål. VIlje og kløgt Første halvleg var en opvisning i vilje og kløgt, og Danmark kom hurtigt foran med fem mål. Forsvaret var konstant hårdt, tacklende og kompromisløst, og angrebsspillet blev bygget tålmodigt op, hvis ikke første offensiv, kontraløbene, lykkedes. »At spille mod Spanien er hårdt på en anden måde. Man får hele tid tæsk og skub, så du bruger meget energi på ikke at stresse op i et tempo, du måske ikke magter. Men jeg synes, vi gjorde det godt, i perioder gjorde vi ikke håndbold sværere, end det er, og det var en tung sten, der faldt fra hjertet efter den kamp, jeg helst vil glemme, mod Frankrig i torsdags«, sagde Katrine Fruelund. Mange overraskelser Det var i det hele taget en kamp med mange overraskelser. Straks første halvleg var slut, blev lyset i hallen slukket, og tilskuerne bedt om at tie.
