To timers idræt i folkeskolen er ikke nok. I hvert fald ikke, hvis man spørger befolkningen og foreningsledere fra Danmarks Idræts-Forbund, DIF. Det har DIF gjort i en ny undersøgelse foretaget af Gallup, hvor et udsnit på 1.006 personer fra befolkningen og 1.000 foreningsledere er blevet spurgt. Resultatet viser, at 58 procent af befolkningen mener, at der skal flere idrætstimer på skoleskemaet, mens den holdning deles af 75 procent af forbundets foreningsledere. »Vi vil gerne gøre politikerne opmærksomme på, at der er et ønske om flere idrætstimer i folkeskolen«, siger Morten Mølholm, der er informationschef i DIF, hvor man længe har kæmpet for at styrke det aktive fag i folkeskolen. »Det er en generel samfundsmæssig problemstilling, og vi møder problemerne i forhold til børn og unges sundhedstilstand. Set fra vores synspunkt kunne man håbe, at der kom flere ind i foreningsidrætten, hvis børn og unge fik en bedre almen motorik«, siger Morten Mølholm, der ikke forstår ikke, hvorfor regeringen satser stort på en omfattende sundhedsplan men ikke ønsker at sætte ind dér, hvor læringen og opdragelsen foregår. Dobbelt antal idrætstimer I et forsøg på at overbevise skeptikerne om, at idræt er andet end fysisk aktivitet, deltager DIF i et forskningsprojekt i Ballerup Kommune, hvor eleverne har fået fordoblet antallet af idrætstimer om ugen. »Man ved, at dem, der bevæger sig meget, har en bedre indlæring, men vi er ved at undersøge, om det er motionen, der har forårsaget denne evne«, siger Lars Bo Andersen, der er lektor ved institut for idræt på Københavns Universitet, som deltager i projektet. Forsøget er ikke halvt færdigt, og Lars Bo Andersen kan derfor ikke konkludere noget endnu. Styrke indlæringsevne Politikerne synes generelt, at det er en god idé med flere idrætstimer i skolen, men hvordan det samlede skoleskema skal se ud, er der ikke enighed om. SFs uddannelsespolitiske ordfører, Anne Baastrup, vil gerne kæmpe for mere idræt i folkeskolen, fordi hun mener, det vil styrke børnenes indlæringsevne. »Oven i det vil de børn, som ikke er gode til de boglige fag, få succesoplevelser i idrætten«, siger Anne Baastrup, der mener, at partiernes enighed om, at idræt er sundt, strander på økonomi og timefordeling. I Venstre vil man for eksempel først og fremmest have mere matematik og dansk på programmet, fortæller partiets ordfører på området Gitte Lillelund Bech. De konservative, der ikke er med i folkeskoleforliget, mener, at der mindst skal en fordobling af idrætstimer til.