Superligaklubben Silkeborg IF er ikke tilfreds med det udspil, som det europæiske fodboldforbund UEFA har fremlagt som erstatning for en lang række aflyste kampe i første runde af UEFA-Cuppen. Terrorhandlingen tirsdag den 11. september medførte, at over 50 kampe i Champions League og UEFA-Cuppen de følgende dage måtte aflyses, og for Silkeborgs vedkommende betød det en ekstra tur til Zaragoza i Nordspanien ugen efter. Sponsorerne hænger SIF på UEFA har tilkendegivet, at organisationen vil give økonomisk støtte for flyrejse og hotelophold for 30 personer. Men det vil ikke dække tabet for Silkeborg IF, mener klubbens direktør. »Jeg forventer ikke, at UEFA betaler for de 219 personer, der var med på den første tur til Spanien. Men UEFA har sendt et brev, hvori der står, at vi kan indregne op til 30 personer inklusive spillere og trænere. Problemet er, at vi i Silkeborg har kontrakt med sponsorer om, at de skal til en fodboldkamp. Det kom de ikke, så jeg mener ikke, at 30 personer er nok«, siger Silkeborgs direktør Orla Madsen. »Vi er ikke klar med den endelige opgørelse endnu, så jeg ved ikke, hvad det endelige krav bliver«, siger Orla Madsen. 50 millioner kr. Ifølge Christelle Imhof fra UEFA mediekontor, så har organisationen besluttet af betale for flybilletter og hotel for op til 30 spillere og ledere i alle de berørte klubber. Hun oplyser, at 16 Champions League hold og 96 hold fra UEFA Cuppen skal have erstatning i større eller mindre omfang. Hun kender ikke størrelsen på den samlede erstatning for de aflyste kampe, men det kan dreje sig om op mod 50 millioner kroner. Om fans også skal have kompensation, er ikke afklaret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen