Op til lørdagens vigtige VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet i Parken sætter fodboldlandsholdet ved træningslejren i Vedbæk for alvor fokus på det danske forsvarsspil, som ikke fungerede optimalt i 0-0 kampen i Prag. Det tjekkiske fyrtårn Jan Koller lå i holdenes seneste møde helt tæt på Réne Henriksen, som dermed ikke kom til at spille sin vanlige store rolle i det danske opspil, og på højrekanten lå Thomas Helveg gang på gang helt alene med to tjekkiske stjernespillere. Flere løsningsforslag kom på banen tirsdag. »Vi træner på at korrigere forsvarsorganisationen, og jeg kommer nok til at rykke lidt længere ud til højre for at hjælpe Helveg. Samtidig er det vigtigt, at både midtbanen og angrebet giver Martin Laursen flere muligheder for at spille bolden, så han kan komme godt ind i kampen«, fortalte forsvarsspilleren René Henriksen inden tirsdagens træning i Vedbæk. Mod Tjekkiet blev han holdt ude af kampen af Koller, og derfor måtte Martin Laursen gang på gang føre bolden frem på banen. En situation der sagtens kan gentage sig på lørdag. »Det bliver nok det samme denne gang, men det var altså kun når begge holdene var fuldt organiserede, at han kunne dække mig op - for eksempel ved vores målspark. Ellers fik jeg flere muligheder for at løbe mig i fri position«, sagde Henriksen. Martin Laursen frygter ikke, at ansvaret for opspillet igen kommer til at hvile på hans unge skuldre. »Det bedste er selvfølgelig at have René med i opspillet. Det er jo en af hans store styrker. Men ellers er jeg ikke bange for at overtage den rolle«, sagde forsvarsspilleren, der markerede Jan Koller til ug i de to holds første indbyrdes møde. »Vi snakker da en hel del om, at vi skal stå bedre på banen denne gang. Måske gav vi Koller for meget opmærksomhed sidst, og på lørdag behøver jeg måske ikke konsekvent følge efter ham, hvis han løber ud i siden«, sagde Laursen. Den temmelig ensidige fokusering på Koller betød, at Helveg fik store problemer på højrekanten, hvor Vladimir Smicer og Pavel Nedved gang på gang forsøgte sig med gennembrud. »Stig Tøfting og Dennis Rommedahl blev fanget for langt fremme på banen tre-fire gange, og denne gang må Stig og jeg nok bakke Thomas lidt mere op, så vi får mere styr på Smicer og Nedved. Nedved er helt klart deres farligste mand, og han kan ene mand afgøre kampen, advarede René Henriksen. Thomas Helveg var manden, som ofte blev ladt i stikken i Prag. »Den usynlige elastik mellem forsvar og midtbane blev lidt for lang. Stig Tøfting kom til at løbe rigtigt meget ude i området mellem mig og Dennis Rommedahl. Det hul skal vi have lukket, for tjekkerne er rigtigt gode i deres bevægelsesspil«. Derfor får de ofte muligheden for at spille to mod en, fortalte Helveg, der spillede en stor kamp mod Tjekkiet. »Vi snakker en del om problematikken, og jeg tror, at vi er ved at have fundet en løsning på den. Vi kommer til at løbe lidt mere, og vi skal være hurtigere i boldomgangen«, sagde Helveg, som ville afsløre, at der arbejdes med tre mulige udgangspunkter: »Vi kan rykke Dennis længere tilbage på banen, men vi kan også rykke den bageste kæde længere frem. Vi kan også lade midtbanespillerne ligge tættere på hinanden, så der ikke opstår huller i kæden, fortalte Helveg, der ikke ser så skeptisk på, at Henriksen endnu engang måske ikke får muligheden for at deltage i det opbyggende spil«. »Så længe de ikke binder ham, kan han jo stadigvæk være med, og ellers har Martin bevist, at han er blevet meget bedre i det fremadrettede spil. Sidste gang afleverede han fornuftigt videre til både Jon Dahl og Ebbe Sand«, pointerede Helveg. Indtil videre er der forskellige formationer dog ikke blevet trænet ved de åbne træninger, men der er selvfølgelig heller ingen grundt til at sende Danmarks nye forsvarsopskrift direkte videre til den tjekkiske træningslejr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Den gamle minister har meget at være stolt over. Heldigvis stikker den nye ikke op for bollemælk
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























