To blev dræbt og mindst 250 kvæstet, da en tribune gav efter under en fodboldkamp på Mottaqi stadion i Sari i det nordlige Iran søndag. Ifølge iransk tv skulle der befinde sig 143 kvæstede på hospitaler rundt i byen. Mindst fire af dem har livsfarlige kvæstelser, og deres tilstand er yderst kritisk. Mange af de sårede blev trampet ned, da der i sekunderne efter den kaotiske ulykke udbrød panik blandt tilskuerne, og alle forsøgte at slippe væk fra ulykkesstedet. Tilskuere til angreb Efter ulykken angreb ophidsede tilskuere presse- og VIP-rummene, samtidig med at diverse officials blev eskorteret væk fra stadion af sikkerhedsstyrker. Uden for stadion blev de nærliggende butikker og kontorer raseret af ophidsede og chokerede tilskuere. Der hersker stadig en hel del uklarhed, både om antallet af ofre for ulykken og hvad der egentligt skete på stadion, da en tribune kollapsede, og flere hundrede mennesker faldt ned over andre tilskuere. For mange lukket ind En af forklaringerne på ulykken er, at der var mere end dobbelt så mange tilskuere til kampen, end Mottaqi stadion er beregnet til. Øjenvidner siger, at der angiveligt var solgt ca. 30.000 billetter, og stadion har plads til 10-15.000 tilskuere. Mange af tilskuerne havde taget plads oven på taget af tribunerne, og det kunne det nedslidte stadion ikke holde til. Ulykken skete i starten af anden halvleg under afviklingen af en pokalkamp mellem hjemmeholdet Shamushak Sari og Club Pirouzi fra Teheran. Sari førte overraskende med 2-0, da en tribune brasede sammen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen