Tiger Woods har nu for alvor indledt jagten på sin fjerde major i træk. Efter en jævn første runde i US Masters, var der anderledes drev over verdensetteren på fredagens 18 huller. Det samme så ud til at være tilfældet for Thomas Bjørn, der allerede efter otte huller var to under par for dagen - og fire under par i alt. Woods rundede de 18 huller i 66 slag - seks under par - og var i klubhuset kun et enkelt slag efter sin førende landsmand Chris DiMarco, der endnu manglede seks huller på sin anden runde. Det varede blot otte huller før Tiger Woods pludselig helt oppe at puste DiMarco i nakken, men et treput på 9. hul bremsede dog himmelflugten en anelse. De to par-5 huller, 15. og 17., måtte dog begge bøje sig for Masters-favoritten, der nøjedes med fire slag på dem begge. Endnu en bogey på 16. hul tirrede tilsyneladende Woods så meget, at han afsluttede med to birdies. Et af de store spørgsmål var så om Chris DiMarco kunne holde såvel Tiger - og presset - på behørig afstand. Efter 13 spillede huller havde den 24-årige Masters-debutant stadig styr på gummiarmene. Blandt andet var en eagle på tredje hul med til at holde ham et enkelt slag foran Tiger Woods og to slag foran en kvartet på fire spillere, argentinske Angel Cabrera og de tre amerikanere Steve Stricker, Lee Janzen og Phil Mickelson. Sidstnævnte holder sammen med sydafrikanske Ernie Els Thomas Bjørn med selskab de første to dage. Og det påvirker tilsyneladende ikke danskerens spil at gå med to verdensstjerner. Bjørn lavede birdie på 2. og 8. hul. og lå på det tidspunkt i to slag under par for dagen og fire under i alt. Det placerede ham på en midlertidig 13. plads - med meget gode chancer for at klare cuttet til finalerunderne, som får deltagelse af de 44 bedst placerede efter fredagens 18 huller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen