Seks meter robåd glider langsomt ud på Bagsværd Sø, nord for København.
11-årige Ian Brigo-Hansen dirigerer båden med to snore, der forbinder roret med hans armhuler og hænder. Han sidder i bådens ene ende og kigger mod de to årer, som de to 10-årige piger Thit Godiksen og og Sarah Meno fører gennem vandet. Bådens tre roere bruger en uge af deres sommerferie på en af Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) over 900 – fuldt bookede – idrætsskoler over hele landet.






























