Liv og lemmer er på spil, når de alpine vovehalse kaster sig ned ad bjergenes stejle sider. Men risikoen bliver måske mindre i fremtiden. En specialudviklet airbag i skiløbernes rygskjold ventes at redde liv og førlighed for de uheldige, der ikke når i mål.
I torsdags demonstrerede det internationale skiforbund (FIS) og den italienske producent Daines det såkaldte D-air-system, der blæser en luftpude op under løbernes fartdragt, hvis de styrter. Meningen er, at den skal kunne beskytte løbernes ryg, bryst, skuldre og kraveben.




























