En af verdens bedste bue og pil-trænere henter dansk talent til lukket land

Pletskud. Næste store mål for Maja Jager er VM i København i 2015 og OL i 2016.
Pletskud. Næste store mål for Maja Jager er VM i København i 2015 og OL i 2016.
Lyt til artiklen

Til marts drager Maja Jager til Sydkorea, hvor hun i foreløbig et år skal gå på universitetet og lære sproget. Men nok så vigtigt skal den 21-årige bueskytte træne under vejledning af Kim Hyung-Tak, der betragtes som en af verdens førende, når det kommer til viden om bue og pil. Sydkorea har nogle af verdens bedste bueskytter, og i det miljø skal Maja Jager suge til sig, så det kommer dansk bueskydning til gavn i fremtiden. »Jeg har tidligere været derovre, hvor vi havde kontakt med den koreanske træner, og jeg håber, jeg kan komme til at rykke mig rigtig meget i forhold til mit potentiale og se, hvor langt mit talent rækker«, siger Maja Jager. Endnu mere træning
Hun skal skyde for et universitetshold og træne, når den ikke lige står på sprogundervisning. »Jeg ved endnu ikke, hvor meget sprogundervisningen kommer til at fylde i hverdagen, men jeg håber at kunne træne bueskydning i fem-seks timer om dagen. Herhjemme ligger det normalt på tre-fire timer«, siger Maja Jager, der sidste år var en del af det danske hold ved OL, som nåede kvartfinalen.

Verdens bedste skyder danske bueskytter ud af OL I Sydkorea er sporten indrettet meget efter skolesystemet, og toppen er nogle fabrikshold, der kører fuldstændig selvstændigt med professionelle bueskytter. Næste lag er universitetshold, og der har Kim Hyung-Tak fået til opgave at opbygge et hold tæt på, hvor han har sin egen bueskytteskole.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her