Hvis den bødebelastede spritbilist Nicklas Bendtner nogensinde har været en rollemodel i dansk fodbold, er det en rolle, den udelukkede landsholdsangriber nu har udspillet.
Sådan lød vurderingerne fra højre og venstre, fra eksperter, specialister og kommentatorer, da Arsenalspilleren, som for tiden er udlejet til Juventus, i retten accepterede alle sanktioner efter sin spirituskørsel i det indre København. Bendtner er ikke længere en fodboldspiller, de unge skal stræbe efter at ligne – og han er heller ikke en spiller, DBU vil opfordre danske fodboldspillere i alle aldre til at beundre.
POLITIKEN MENER DBU er mest optaget af eget image
Men hvem udnævner hvem til at være rollemodeller i dansk idræt? Hvordan skabes en rollemodel – og hvad skal han eller hun rumme?
»Ingen udnævner sig selv til rollemodel. Det er noget, man påduttes«, siger eksbadmintonstjernen og TV3-studieværten Camilla Martin, der i sine aktive år var en rollemodel – uden at hun nogensinde stræbte efter det. Eller opførte sig derefter. Men som blev det i kraft af sin ukrukkede optræden, sin kække og bramfrie adfærd og sin stærke udstråling, der var i en charmerende balance med hendes høje ambitioner og store resultater.
Præstationer og adfærd
»Jeg tænkte aldrig på mig selv som rollemodel, jeg tænkte kun på at være mig selv og gøre de ting, der var nødvendige for min karriere. Hvis nogen kunne bruge det til noget positivt, var det fint, men der var sikkert også dem, der tænkte, at jeg havde jord i hovedet, og fred være med dem«, lyder det fra Camilla Martin.
»Jeg synes, det er meget svært at definere det at være rollemodel, men det hænger selvfølgelig i et vist omfang sammen med præstationerne og ens adfærd. Dog er det ikke noget, der har styret min optræden, for når jeg mødte op til træning og stævner, var det ikke for at præsentere mig som rollemodel, nej det var af rent egoistiske grunde. Jeg har aldrig ønsket at bidrage til sporten med andet end min personlighed og mit engagement«.
Og netop det at være inspirerende i idrætsmiljøet er afgørende for det at blive kaldt rollemodel, mener Jesper Worre, direktør i Danmarks Cykle-Union, DCU.
»At give en præcis definition på en rollemodel er meget vanskeligt. Man kan vel være rollemodel på flere forskellige måder – se eksempelvis en person som David Beckham, der nok ikke længere kan betegnes som en fodboldmæssig rollemodel, men som måske er det, når det gælder tøjmode«, siger Worre.
»Internt i dansk cykelsport – og isoleret fra omverdenens syn på det at være en rollemodel – er Michael Mørkøv en ægte rollemodel. Han er høflig og velopdragen, han lever for sin sport, er ambitiøs og har en sund livsførelse, han har situationsfornemmelse, er utrolig flittig, seriøs og lærevillig. Mørkøv er ganske enkelt alt det, en træner og et hold kan ønske sig. Og i ryttermiljøet fremstår han derfor som en mand, der er meget inspirerende og efterlignelsesværdig. Altså en sand rollemodel, der kan være sin træners forlængede arm, og som kan løfte hele sin sport«.
Jesper Worre mener dog også – efter den flotte beskrivelse af Mørkøv – at man i idrætsverdenen skal passe på ikke at stirre sig blind på ’pænheden’.
Plads til temperament
»En rollemodel må aldrig være uden temperament. For uden det bliver man aldrig til noget i elitesportens verden, det er en del af drivkraften, nærmest et vilkår – og man kan aldrig blive en rollemodel, hvis man ikke får det maksimale ud af sit talent. Der skal være plads til at lade temperamentet bryde ud«, siger cykelbossen.
Håndboldlandsholdets cheftræner, Ulrik Wilbek, siger, at man skal være opmærksom på, at der er forskel på at være kulturbærer internt i sin sport og rollemodel udadtil. Og at det ikke nødvendigvis er de samme personer.
LÆS OGSÅ Bog og Idé sælger 'Bajer og Bendtner'-sæt
»Kulturen på et hold som mit skal være gennemsyret af, at alle ved, hvordan de skal opføre sig. Og hvad deres forpligtelser er over for forbundet, sponsorerne, medierne og ikke mindst deres fans. At spillerne ved, at de alle skal skrive autografer efter kampene, lige så længe det er nødvendigt. Og de ved også, at de aldrig skal optræde arrogant eller afvisende. Det er noget, vi har talt om, men vi gør det ikke så meget mere, for det er blevet en del af kulturen. Og sker det, at en ny spiller træder ved siden af og opfører sig uhensigtsmæssigt, får han det at vide af en af de rutinerede. Det sker af sig selv«, fortæller Ulrik Wilbek.
KOMMENTATORER
»Det at være rollemodel er derimod noget individuelt og også noget, der hører stjernespillerne til – som Mikkel Hansen, som Niklas Landin og Rasmus Lauge, der er meget populære blandt de yngre af vores tilhængere. Det er spillere, der ’tilbedes’ og derfor har en ekstra forpligtelse til at være bevidste om deres udstråling. Rollemodellerne tegner deres sport i offentligheden; de er ansigterne udadtil; det er dem, der viser ånden bag det hele. Og som har et medansvar for, hvordan sporten opfattes og føres videre«.
fortsæt med at læse
