Det er ikke kun motorsportsverdenen, som de seneste dage har fulgt Michael Schumachers kamp for at komme sig efter den grimme skiulykke, som han kom ud for 29. december i franske Meribel.
Sportsfolk fra andre idrætsgrene, politikere og masser af helt almindelige fans fra hele verden har på sociale medier givet udtryk for deres støtte til Schumacher i den svære tid.




























