Kvælertag, cirkelspark og knytnæveslag.
Kampsporten Mixed Martial Arts (MMA) er ikke for tøsedrenge. Med fysisk magt gælder det om at besejre sin modstander. Hvis ikke han giver op, eller dommeren stopper kampen, når du har fanget ham med et godt greb, må du slå ham ud eller strangulere ham, til han besvimer.
Det lyder voldsomt og ser voldsomt ud, men verden over er folk vilde med det. I USA omsætter sporten for større beløb end boksning og basketball, og på lørdag bliver det største MMA-stævne dansk grund nogensinde afholdt i Herning Kongrescenter.
Salg er gået over al forventning
1.200 mennesker vil være på plads, når de hårdt pumpede kæmpere mødes i et ottekantet metalbur for over tre runder af fem minutter at afgøre, hvem der er 'King of the Cage'.
»Salget er gået over al forventning. Det har virkelig overrasket os, hvor stor interessen er«, siger Rasmus Bendtsen, der er blandt arrangørerne og samtidig også hovednavnet ved begivenheden, der er blevet døbt Cage Fight Live.
Fight Club bliver virkelighed i GöteborgMixed Martial Arts er som navnet afslører en blanding af kampsporter. Det stammer fra USA og blev tilbage i 1993 introduceret af iværksætteren Art Davie under titlen Ultimate Fighting.
Davie ønskede én gang for alle at opklare det spørgsmål, som de fleste unge knægte har diskuteret gennem årene: Hvilken kampsport er den stærkeste?
Er det den lynhurtige karatemand, den tætte bryder, den kraftfulde judokæmper eller måske den hårdtslående bokser?
Han fik derfor arrangeret en tv-transmitteret turnering, hvor otte mænd med hver sin specialitet skiftevis sloges mod hinanden i et bur. Ingen regler, ingen vægtklasser - bare ren, upoleret kamp.
De første kampe satte standarden.
Den godt to meter høje hollandske savatekæmper Gerard Gordeau, der hidtil havde erhvervet sig gennem et arbejde som bodyguard for europæiske pornoproducenter, var første mand i buret.
Her stod han overfor den 200 kilo tunge sumobryder Teila Tuli fra Hawaii. Umiddelbart en lige dyst.
Alligevel skulle Gordeau kun bruge 30 sekunder til at udradere sin modstander. Med et cirkelspark smækkede han tre tænder ud af munden på Tuli. Én endte hos publikum, to satte sig fast i hans fod.
Rå vold fødte sporten
Kickbokseren Zane Frasier og bokseren Kevin Rosier var de to næste kamphaner. Frasier var hurtig til at udnytte manglen på regler og gav sig derfor til at flå i sin modstanders hår.
Efter at have mistet store dele af sin hårpragt fik Rosier dog vendt kampen til sin fordel. Med sine 120 kilo som livstruende vægt trampede han Frasier så mange gange i baghovedet, at han til sidst kunne triumfere som sejrherre.
Med rå vold blev en ny og gruopvækkende kampsport født.
Aggresiv markedføring
Mange opfattede den dog som for bizar, og det var derfor ikke ventet, at den i dag ville stå som den hurtigst voksende sportsgren i USA og slå alle rekorder for salg af pay-per-view-stævner.
Ultimate Fighting måtte da også i de første år kæmpe for at overleve som sport. Bagmændene forsøgte at markedsføre den aggressivt ved at love, at »sejr kan kun opnås gennem ' knockout, overgivelse, lægelig intervention - eller død'«.
Det fik flere myndigheder til at se rødt.
Reddet på afgrundens rand
Sidste valgs republikanske præsidentkandidat John McCain, der på daværende tidspunkt var senator i Arizona, kaldte blandt andet sporten for »menneskelig hanekamp«, og New Yorks borgmester brugte ord som »forfærdelig« og »frastødende«.
Flere stater vedtog love, der forbød Ultimate Fighting, og stort anlagte stævner måtte derfor rykkes til stater med lempelig lovgivning eller til canadiske indianerreservater, hvor myndighederne ikke kunne nå dem.
Det betød, at tv-stationerne faldt fra, og økonomien begyndte at halte. På randen af afgrunden blev Ultimate Fighting imidlertid reddet af to velhavende casino-ejere, brødrene Fertitta.
Sammen med den tidligere amatørbokser Dana White fik de tilføjet sporten det, den manglede, for at blive accepteret - regler.
De mest beskidte trick er i dag forbudt. For eksempel er det forbudt at slå i baghovedet og på rygsøjlen, og man må heller ikke kaste folk, så de lander på nakken.
Der er indført vægtklasser, dommeren har mandat til at afbryde kampene, både før og efter kampen er der lægetjek, og ved indvejning skal kæmperne aflevere HIV- og Hepatitis-tests.
Generelt er de fleste af de regler, der eksisterer i de sportsgrene, som sporten er en blanding af, implementeret.
Det ottekantede bur, Oktagonen, er dog stadig rammen for kampene, men det skyldes ifølge Ultimate Fighting Championship (UFC), der er det største MMA-promotionfirma i verden, at en konventionel boksering vil være farligere, fordi kæmperne i så fald kan falde ud gennem tovene og komme til skade.
Ultimate Fighting ventes at storme fremSom en del af image-skiftet hedder Ultimate Fighting i dag Mixed Martial Arts.
Allerede i 2007 var syv ud af de ti mest købte pay-per-view-programmer i USA UFC-stævner, og samme år vurderede spillesitet Bodoglife.com, at tipsomsætningen nu var større i MMA end i boksning.
I 2009 omsatte UFC for mere end 362 millioner dollar (cirka 1,9 milliarder kroner).
Ikke anerkendt af DIF
Herhjemme når sporten endnu ikke så store højder. Der findes intet officielt forbund, som MMA-kæmperne kan samle sig under, og der er derfor ingen officielle tal for, hvor mange udøvere der er.
Ifølge de personer, som har været i miljøet gennem længere tid, er der cirka 1.000, som dyrker den hårdtslående idræt.
Netop på grund af sin uorganiserede form er MMA endnu ikke i varmen hos Dansk Idræts-Forbund (DIF).
»For det første ligger der ikke på nuværende tidspunkt nogen konkret anledning eller ansøgning om at blive registreret. Derfor er det ikke relevant for os at gøre noget ved det«, siger DIF's formand Niels Nygaard og forsætter:
»Derudover er vi lidt i tvivl om indholdet af sportsgrenen både med hensyn til sikkerhed, og hvordan den foregår. Det er ikke noget, vi har været mere konkret inde og se på«.
Ansøgning på vej
Han afslører, at han tidligere har holdt et uformelt møde med en MMA-kæmper, der informerede ham om sporten og viste ham nogle klip
»Men de henvendelser, der har været, har ikke været med henblik på medlemskab«, siger Niels Nygaard.
Det kan dog meget snart være på vej. Andy Langvad, der er administrerende direktør for firmaet, der arrangerer Cage Fight Live i Herning, siger således til politiken.dk, at han pusler med en idé om at få Mixed Martial Arts registreret hos DIF.
»Det er helt klart en ambition, at få MMA accepteret som en mainstream-sport. Det er det, der skal til, hvis vi for alvor skal vokse. At blive medlem af DIG betyder ikke alt, for uanset hvad vil det blive en fremstående sport, men anerkendelse letter processen«, siger han.
Andy Langvad er overbevist om, at hvis blot idrætspolitikerne lærer sporten at kende, vil de se, at den i virkeligheden ikke er så farlig, som den har ry for.
Han kan godt forstå, hvis folk umiddelbart bliver skræmt af MMA.
»Men det er altså ikke bare et tivolitelt, vi stiller op, hvorefter vi lader folk slå hinanden til plukfisk. Der er klare regler, som beskytter spillerne, der er kampledere, som beskytter kæmperne, og der coaches, som er klar til at smide håndklædet i ringen, hvis det er nødvendigt. Det hele foregår under ordentlig forhold«, siger Andy Landvad.
24 MMA-klubber
Han vurderer, at der i hvert fald er 24 rendyrkede MMA-klubber i Danmark, og kommunikationen mellem dem skulle angiveligt være god.
Niels Nygaard fra DIF er åben for at kigge på en eventuel ansøgning fra MMA-miljøet.
»Den seneste sammenlignelige sag havde vi for nogle år siden med thai- og kickboksning. Efter en del forhandling slap de igennem nåleøjet. Om man kan opnå noget lignende her, kan jeg ikke sige, for det kender jeg ikke sporten godt nok til at vurdere. Men hvis der kommer en ansøgning, vil vores medlemsudvalg se nærmere på sagen«, siger han.
fortsæt med at læse
