Med tolv sejladser er stabilitet vigtig, når det handler om World Cup-stævner, og den kvalitet leverede Jonas Warrer og Peter Lang med perfekt timing ved årets første internationale regatta for OL-klasserne i Miami.
I 49er-klassen kravlede de to danske OL-medaljevindere stille og roligt op gennem stillingen i løbet af de fire dages konkurrence, og på finaledagen var placeringer som nummer 6, 4 og 3 nok til at avancere til førstepladsen.




























