Sportens minister vil fastholde stærk profil

Kulturminister Carina Christensen. Arkivfoto.
Kulturminister Carina Christensen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Udsigten fra kulturministeriets hjørnekontor på Nybrogade 2 i det indre København fejler bestemt ingenting.

Nedenfor vinduet løber Frederiksholms Kanal og på den anden side af det mørke vand knæler Thorvaldsens Museum for foden af Christiansborg. Selv solen skinner tager del i idyllen og lyser det store kontor op. Det må være dejligt at være kulturminister. En tid i idrætspolitisk skygge Alligevel kunne man fristes til at tænke, at Carina Christensen har følt de foreløbig otte måneder i kulturministeriet, som en tid i skyggen. Idrætspolitisk i hvert fald, hvor hendes forgænger på posten, den konservative partifælle Brian Mikkelsen, fremturede så ofte og ivrigt, at han nok vil blive husket for sine syv år i ministeriet som sportens minister. For hvordan følger man efter en minister, der fra sin først arbejdsdag markerede sig ved at tage sætte eliteidrætten øverst på dagsordnen og tage aktiv del i den internationale antidopingkamp. »Helt ærligt, så synes jeg ikke, at der er et problem«, siger Carina Christensen. Tilstræber at fastholde stærk profil »Vi er jo begge to konservative kulturministre, så det er ikke sådan, at jeg har planlagt, at der skal være en forskel mellem os. Helt grundlæggende, så forsøger jeg faktisk, at fastholde den stærke linje og profil, som han havde inden for idrætten«, siger den 36-årige vestfynbo. »Vi er jo nok bare grundlæggende enige. Men der er da også forskelle. Jeg har mere fokus på bredden i idrætten. Til efteråret vil jeg komme med et nyt idrætspolitisk udspil, og her vil det nok komme til udtryk. Der er jo en grund til, at idrætten ligger i det her ministerium. Idræt handler også om det sociale, værdierne og fællesskabet. Men der vil også være fokus på mange af de ting, som Brian også havde fokus på. Altså eliteidrætten«. Hvad er så dine visioner for eliteidrætten? »Der er mange ting. Først og fremmest at fastholde det høje niveau, som vi viste at vi havde i Beijing, hvor vi skaffede historisk gode resultater. Men det ville da være dejligt, hvis vi kunne finde endnu flere medaljer«. Dansk idræt ruller med øjnene Netop den ambition tror hverken Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund (DIF) eller Danske Elitesportsudøveres Forening på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her