At dansk svømning holder verdensklasse i bassinet, er på gylden vis blevet dokumenteret den seneste uge i Berlin, men den danske EM-trup har også været et bevis på, at det kniber noget mere på bassinkanten.
15 danske svømmere var til start i Berlin, men af dem har ikke en eneste til daglig en dansk træner.
Seks svømmere træner på NTC i Bellahøj med australieren Shannon Rollason som cheftræner, fire svømmere fra Aalborg har islændingen Eyleifur Johansson som daglig træner, spanieren Carles Subirana har ansvaret for to svømmere i Sigma, og de sidste tre er p.t. bosiddende i USA med amerikanske trænere.
Modsætningsforhold har kostet kompetencer
Og så er landstræneren, der skal være den samlende figur for trænerarbejdet, englænderen Nick Juba.
»En af årsagerne er, at der i en periode helt sikkert har været et modsætningsforhold mellem de danske klubtrænere og svømmeforbundet, men det er vi forhåbentlig ved at være ovre nu. Nick Juba har i hvert fald haft 30 danske klubtrænere med på ture med landsholdet, og der er masser af danske trænertalenter«, siger Mikkel von Seelen, der siden 2012 har været sportschef i forbundet med ansvar for at besætte de to mest betydende trænerstillinger i dansk svømning, landstrænerposten og cheftræneren på NTC.
Modsætningsforholdet har kostet nogle kompetencer på trænersiden, som Mikkel von Seelen gerne havde set dansk svømning udnytte bedre i dag, for der er skam danske trænere på bassinkanten i Velodrom.
Fire danske trænere i Berlin
Bo Jacobsen er landstræner i Finland, tidligere landstræner Flemming Poulsen er klubtræner i Schweiz og har ansvaret for to svømmere, Finn Zachariassen er assisterende norsk landstræner med ansvar for to egne svømmere fra Bergen, og så er Stefan Hansen som assisterende træner på NTC en del af den danske stab.
Bo Jacobsen i Esbjerg og Flemming Poulsen i Holstebro og Sigma er de to trænere, der uden sammenligning har udviklet flest svømmere til danske landshold gennem tiderne, men de er begge søgt udenlands i skuffelse over de betingelser, som blev budt de danske klubtrænere specielt i de fire år med hollænderen Paulus Wildeboer som landstræner.
»Paulus havde mange kvaliteter, men han ønskede i sin tid i Danmark at skabe sin egen lille klub på Elitecentret, så da jeg havde afleveret otte svømmere fra Sigma, kunne jeg ikke længere se formålet med at fortsætte mit arbejde«, siger Flemming Poulsen om årsagen til, at han stoppede.
»Klubtrænerne skal udvikles ved at komme ud med landshold, men det har været for svært de seneste år, og så mister trænerne perspektivet«, påpeger også Bo Jacobsen, der fortæller, at han var en af de sidste kandidater til jobbet som landstræner, der gik til den mere erfarne Nick Juba, men at han vil søge igen, når de to stillinger formentlig står ledige efter OL i Rio.
Flere udlændinge i danske klubber
Mens Danmarks to største trænernavne er søgt udenlands, stiger antallet af udenlandske trænere i de danske klubber. Odense har ansat Winnie Faber, der var gift med afdøde Paulus Wildeboer, og forbundets tidligere sportschef Lars Sørensen har som klubchef i Hovedstadens Svømmeklub i år ansat Norges tidligere juniorlandstræner 46-årige Øyvind Røsland og Olaf Wildeboer, Paulus’ søn, som assistent.
»Jeg påtager mig gerne skylden for de manglende danske trænere. Som sportschef opfordrede jeg selv helt bevidst klubberne til at kigge uden for landets grænser. Mange danske trænere er blevet skræmt væk, når det går op for dem, hvor meget det kræver at skabe svømmere på topniveau. I Hovedstaden har jeg ikke slået stillingerne op, men jeg har ledt efter trænere, der helhjertet går ind i jobbet med liv og sjæl og virkelig brænder for svømningen, og det har jeg fundet i de to«, fortæller Lars Sørensen, der havde ansvaret for ansættelserne af Mark Regan og Paulus Wildeboer.
»Der var brug for at hente nogle kapaciteter ind, der kunne inspirere og skabe lidt røre i den hjemlige andedam«, som Lars Sørensen begrunder de valg.
Assistenten er eneste danske kandidat
Shannon Rollason sagde fra starten af sin tiltrædelse, at han ville forlade Danmark igen efter 2016, og så skal den centrale post som ansvarlig for de bedste genbesættes.
»Vi skal helst ikke stå i samme situation som i 2012, da Paulus sagde op med kort varsel, så i efteråret går vi i gang med at diskutere en plan frem mod 2020«, oplyser svømmeforbundets direktør, Pia Holmen, der afhængig af udviklingen de kommende år ser Stefan Hansen som den potentielt eneste danske afløser.
»For mange danske trænere handler det om at vinde DM-medaljer i stedet for at skele til internationale kravtider. Jeg går efter at blive en træner på højeste niveau og søgte et job i forbundet, fordi det var det bedste sted at udvikle mine kompetencer. At blive cheftræner på NTC er mit ønskejob, men om det skal være om to eller ti år må tiden vise«, siger den relativt uerfarne 33-årige træner, der ligesom Nick Juba peger på velfungerende træningsmiljøer i de største danske byer som vejen frem for både danske svømmere og danske trænere.
fortsæt med at læse
