Danmark vandt ni medaljer ved OL i London, det højeste antal siden 1948. Og det bliver kun sværere og sværere at hente medaljer, idet andre nationer skruer op for støtten til topatleterne.
I forsøget på at optimere en række danske atleters forberedelser frem mod legene i brasilianske Rio i 2016 uddeler Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu ni legater på hver 100.000 kroner til danske atleter, der anses som mulige OL-profiler om knap to år.




























