Et af sæsonens største maratonløb samler i dag løbere fra verdenseliten for at sende dem gennem Londons gamle gader, men tilskuere samt tv-seere ved på forhånd, at vinderen hos både kvinder og mænd kommer fra Østafrika. Sådan er situationen i dette hjørne af sportsverdenen, og den vil formentlig være uændret et stykke ud i fremtiden. Men afrikanernes forspring har betydet, at f.eks. europæiske maratonløbere må glemme søde drømme om de internationale medaljer, som mange af deres kolleger i andre sportsgrene lever og ånder for. Løberne skal i stedet affinde sig med i højere grad at løbe mod sig selv – eller stoppe og finde en anden sportsgren.
»Når afrikanerne er så dominerende på de længste distancer i alle konkurrencer, så er det svært for løbere i Europa at skaffe en økonomisk karriere i sporten«, siger Jakob Larsen, der er direktør i Dansk Atletik Forbund (DAF). »Det kan medføre både valg og fravalg for løberne. En indirekte påvirkning er, at mange løbere bliver nødt til at danne deres egen historiefortælling. Og den skal jo handle om andet end chancen for at vinde guld«.
