Fodbold. AGF mistede torsdag aften et lille skridt i klubbens ellers meget sikre march mod at vende tilbage til Alka Superligaen i fodbold. Aarhus-klubben tabte meget overraskende med 0-1 hjemme til FC Fredericia, der kæmper om at undgå nedrykning fra 1. division. Det var AGF's første liganederlag siden 2. november sidste år.
Skydning. Stine Nielsen vandt bronze i riffel 10m 40 skud ved World Cup Riffel i Fort Benning, USA. Det er Stine Nielsens første World Cup-medalje på 10m. Den danske skytte lagde stærkt ud i kvalifikationen, da hun skød det bedste resultat med 417,3 point. I finalen måtte hun dog se sig slået af verdens nr. 3, Andrea Arsovic fra Serbien og verdens nr. 4, Snjezana Pejcic fra Kroatien. Stine Nielsen deltog ved OL i 2012 og har sikret Danmark en nationsplads ved OL i Rio næste år.




























