Fodbold: 20-årige Yussuf Poulsen spillede hele kampen og leverede en fornem indsats i anden halvleg af mandagens venskabskamp mod Montenegro. Landstræner Morten Olsen har efterfølgende valgt at beholde Yussuf Poulsen til kampen mod Serbien på lørdag frem for at sende Leipzig-spilleren til U21-lejren, som oprindeligt var planen.
»Hvis jeg ikke troede på det, kunne jeg lige så godt være i U21-lejren. Jeg har vist Morten, at jeg godt kan være med på det her niveau«, lyder det fra Yussuf Poulsen.




























