På en weekend for tre år siden blev valget truffet. Europa skulle fostre sine egne europæiske olympiske lege. 38 nationalolympiske komitéer, herunder Danmark, stemte ja, mens 8 lande stemte imod, og 3 lande stemte blankt.
Niels Nygaard, som er formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Olympiske Komité, sad med til generalforsamlingen i Rom, hvor den opblomstrede plan om et europæisk olympisk lege blev bestemt. I en årrække havde han fornemmet, at hvis Europa ikke var mere nytænkende og handlede hurtigere, ville kontinentet tabe den ene medalje efter den anden medalje til resten af verden.
»Hvis vi ikke tager os sammen i Europa, står vi om ti år i en situation, hvor andre verdensdele løber fra os. Det kan vi ikke tillade«, forklarer Niels Nygaard.
LÆS ARTIKEL
Tilløbet blev det såkaldte European Games (EG), der er en pendant til Asian Games og Commonwealth Games. Populært kaldes EG-mesterskabet for ’det europæiske OL’, og at valget faldt på Aserbajdsjans hovedstad, Baku, som den første værtsby fra 12. til 28. juni, var nærmest givet.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Hvis European Games skulle blive en realitet, var det nødvendigt med en værtsby. Udsigten til mulige kandidater var dog ikke nem at få øje på. Kun hovedstaden i den sydøstlige del af Kaukasus havde lagt billet ind med vilje til at bruge de nødvendige ressourcer på det første værtsskab – og så blev Aserbajdsjan valgt.
Holland trækker sig som vært for European GamesHos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ses valget på Aserbajdsjan som vært »meget modstridende« i forhold til de værdier, man lægger over de olympiske lege, forklarer politisk rådgiver Joakim Hesse Lundström:
»Det olympiske charter nævner beskyttelse af menneskelig værdighed og respekt for universelle, fundamentale og etiske principper, som man skal overholde for at være en del af den olympiske bevægelse og for at leve op til OL-ånden. Det er helt tydeligt, at Aserbajdsjan ikke lever op til det. De gør det stik modsatte«.
Grænselandet møder Europa
De Europæiske Lege er til dato den største sportsbegivenhed i Aserbajdsjan, som forgæves søgte om at blive vært for de olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016. Det kunne ikke blive en realitet, da byen manglede de rigtige sportsanlæg og en bedre infrastruktur, lød dommen fra Den Internationale Olympiske Komité.
Kort tid efter afslaget begyndte voluminøse konstruktioner, der bærer præg af, at oliemilliarderne ruller ind i Aserbajdsjan, at skyde op i og omkring byen.
»Det er langt fra tilfældigt. Oliestaten har et klart mål om at vise sig frem og blive en del af Europa«, siger Niels Nygaard.
»Aserbajdsjan er et grænseland mellem Asien og Europa. Det er et land, hvor vejene krydses. Kulturen er en kombination mellem europæisk og asiatisk, men deres ambition er at blive en del af Europa. De vil byde Europa velkommen«, siger Niels Nygaard og forklarer, at Aserbajdsjan har store ambitioner om at påtage sig endnu flere sportsarrangementer.
Europæisk OL kan blive en engangsforestillingI 2016 skal byen stå for et formel 1 grandprix, året efter gælder De Islamiske Solidaritetslege, og i 2020 er Baku en af de 13 værter sammen med blandt andet London, München, Rom og København for Uefa's EM i fodbold.
På trods af modstridende syn på Baku som værtsby, ser Niels Nygaard ikke Danmarks deltagelse i EG som en blåstempling fra dansk idræt af alt, hvad der foregår i Aserbajdsjan er helt i orden. Han ser det i stedet som en mulighed for at åbne op og få en større debat.
Derfor mener han også, at det er »anerkendelsesværdigt«, at værtsrollen for store sportsarrangementer ikke altid går til de traditionelle lande, som normen har været gennem årene. For som han siger, skal alle lande have mulighed for at blive værter, så længe det ikke udvikler sig til, at det fremover kun er muligt at afholde sportsarrangementer i olierige stater.
Pengesum kickstarter legene
På årets OL-program er det muligt at remse 20 sportsdiscipliner op, men set med specielt danske øjne er der tydelige mangler som fodbold, håndbold, tennis og sejlsport. Derimod har blandt andet brydning og synkronsvømning fundet vej ind på den olympiske bane.
Ifølge Niels Nygaard er det »positivt med andre sportsgrene end de sædvanlige«. Det betyder, at de mindre sportsgrene får lov til at vise sig frem, mener han.
Det er dog ikke kun æren og medaljerne, der kæmpes om. I ni sportsgrene kæmpes der også om direkte adgang eller ranglistepoint til OL til Rio de Janeiro. Samtidig er der også – som noget nyt i olympisk regi – kontante pengepræmier på høj kant, hvor guld-, sølv- og bronzevinderne får henholdsvis 6.000, 4.000 og 2.000 euro, hvilket svarer til 44.600, 29.800 og 14.900 kroner:
»Pengepræmierne er et startskud for at give European Games en kickstart. Det skal skabe en tilstrækkelig stor interesse for legene. Men jeg tror ikke, at det vil være nødvendigt om fire år«, siger Niels Nygaard.
fortsæt med at læse
