FODBOLD: 43.713 tilskuere så på Friends Arena i Stockholm IFK Göteborg vinde 2-1 og reelt sende hjemmeholdet AIK ud af kampen om det svensk mesterskab, der afgøres i sidste runde på lørdag. IFK Göteborg havde danskerne Søren Rieks, Jakob Andersen og Mads Albæk med i startopstillingen, men det var 19-årige Gustav Engvall, der blev kampafgørende med begge målene. IFK Norrköping fører Allsvenskan med 63 point inden den sidste udekamp mod Malmö FF, mens IFK Göteborg har 62 point og møder Kalmar i sidste runde. Kun hvis begge IFK-klubber taber i sidste runde, kan AIK med en udesejr over Örebro snuppe mesterskabet.
HÅNDBOLD: GOG er første hold, der er klar til pokalturneringens Final-4 for mænd. Der måtte efter 25-25 forlænge spilletid til, før GOG havde besejret Bjerringbro-Silkeborg med 30-28. De tre øvrige Final-4-hold findes senere i denne uge.




























