Ih, hvor er det fristende at bruge den gamle digterpræst Kaj Munks berømte undren over, hvad der dog skete ’den første dag i marts’ til denne opsats om liv og lyst i det kulørte danske sportsvæsen.

Men dels beskæftiger jeg mig ikke med blå anemoner, dels er vi et godt stykke inde i marts – og dels vil det ikke være passende at skrive om vinterfrosne hjerter, Jyllands grus, silkeflor og nådens trone samt den store skabers værker, når det i stedet handler om fjollerikker og fodboldtåber. Så derfor går jeg direkte til sagen og konstaterer, at den sidste idiot endnu ikke er født.