Håndbold: GOG tog onsdag aften et stort skridt mod semifinalerne i Boxer Herreligaens slutspil. På udebane vandt fynboerne 26-25 efter at have været foran 12-10 ved pausen. GOG topper dermed slutspilsgruppe B med fem point for tre kampe, Aalborg og KIF Kolding København har tre point, mens Århus Håndbold ligger sidst med to point. Aalborg og GOG har dog spillet tre kampe, mens KIF og Århus har spillet to.
Fodbold: Den svenske semiklassiker mellem IFK Göteborg og Malmö FF blev afbrudt ved stillingen 0-0 i 2. halvleg, da IFK-fans kastede kanonslag efter en tidligere IFK-spiller, der nu er på kontrakt hos Malmö. Tobias Sana, der var ved at varme op, reagerede ifølge svenske medier ved at rive hjørneflaget op og kaste det op på lægterne efter de kanonslagkastende IFK-bøller.




























