Kan Caster Semenya igen i aften forbedre sin bedste tid i år på 800 meter, vil der blive hvisket lidt højere i krogene af atletikverdenen om hendes fysik. 800 meter-løberen stiller til start ved Diamond League-stævnet i Rom, og efter hendes første optrædener i denne sæson, regnes alle rivaler for chanceløse, når det gælder førstepladsen.
Måske er det ikke kun på 800 meter, hun er den bedste. I hvert fald har Semenya planer om også at stille op på 400 meter ved OL i Rio, hvilket vil øge opmærksomheden omkring hendes person.
Til start på Roms gamle Stadio Olimpico er også fem andre af årets ti hurtigste kvinder på de to omgange, og britiske Lynsey Sharp er godt træt af tingenes tilstand, selv om hun intet har imod Caster Semenya som menneske – tværtimod.
Atlet: Det er ikke fair over for nogen
»Jeg kender hende helt tilbage fra ungdomslegene i 2008, og vi snakker lidt sammen, når vi mødes. Hun har helt sikkert haft nogle hårde år siden da, men hun har nu ikke kommenteret det over for mig. Jeg synes, det er unfair, hvad hun har været igennem, og det er ikke hendes fejl. Men jeg frygter, at hele diskussionen om hendes fortrin vil blive genstartet, og det kan blive det store samtaleemne ved OL denne sommer«, siger Lynsey Sharp til heraldscotland.com.
LÆS:
Dora blev til Heinrich - og tre andre sportsfolk, der har skabt debat»Det er heller ikke i orden over for de andre atleter, og jeg vil ikke lyde bitter, for jeg har det fint sammen med Caster, men man må stille spørgsmålet, om det fair for alle andre, der konkurrerer mod et menneske som hende«.
Semenya vandt guld, Sharp bronze dengang i 2008, og året efter tog sydafrikaneren som 18-årig guldet hos de voksne ved VM i Berlin. Men det skete ikke uden en voldsom debat foran hele verden, for Det Internationale Atletikforbund (IAAF) lod sive ud, at mellemdistanceløberen skulle gennem en kønstest for at få grønt lys til at deltage.
Lang pause til teenageren
Caster Semenya måtte underkaste sig en ydmygende behandling, og fra alle sider af sportsverdenen og fra menneskerettighedsorganisationer strømmede det ind med støtte til løberen samtidig med en markant fordømmelse af de undersøgelser, hun blev udsat for.
LÆS:
Den lille forskel, der skaber store følelserIAAF satte en undersøgelse af emnet i gang, for Caster Semenya blev vurderet til at have hyper-androgenisme og producerede for meget mandligt kønshormon, testosteron, i forhold til sine kvindelige konkurrenter. Undersøgelsen tog et år, og imens var Semenya udelukket fra at deltage i international konkurrence.
Da atleten atter fik adgang til at dyrke sin sport, var hun blevet betydeligt langsommere, og det blev antaget, at hun modtog medicinsk behandling for at dæmpe de fysiske fordele.
Siden da har Semenya i perioder været god, men ikke længere fantastisk. VM-guldet fra 2009 blev ved VM i 2011 til sølv, og der var også sølv til sydafrikaneren ved OL i London i 2012. Begge gange blev hun overgået af russiske Maria Savinova, men Semenya bliver måske tildelt OL-guldet, for Savinova kan se frem til en livstidsudelukkelse på grund af doping.
Domstol ændrede konkurrencevilkår
Sidste sommer tog Den Internationale Sportsdomstol (Cas) så en beslutning i sagen om den indiske sprinter Dutee Chand, der måske har været medvirkende til, at Caster Semenya igen er begyndt at løbe hurtigere. Domstolen afgjorde, at den øvre grænse for testosteron hos kvindelige atleter, som IAAF havde sat, var uholdbar, da forbundet ikke kunne bevise, at værdier over denne grænse havde en betydelig fordel for disse kvindelige atleter.
Reglerne omkring hyper-androgenisme i sport blev suspenderet i to år, og det gav kvindelige atleter på testosterondæmpende medicin mulighed for at droppe den.
COMEBACK:
Kvinder med for højt niveau af mandligt kønshormon lukkes ind i varmenPå denne tid og op til VM i Beijing var Caster Semenya ikke just i sit livs form. Hun blev for eksempel langsomst af alle semifinalister i Kina med tiden 2:03.18 min. Da hun vandt VM i Beijing, løb hun i 1:55.45 – stadig personlig rekord.
Tre titler på en dag i Sydafrika
Om det er et tilfælde, vides ikke, men nu løber Caster Semenya igen hurtigt, og ved de sydafrikanske mesterskaber i april chokerede hun alle. I løbet af en enkelt konkurrencedag vandt hun titlerne på 400 meter, 800 meter og 1.500, og på 400 meter satte hun personlig rekord med to sekunder. En sådan præstation er aldrig tidligere set i sydafrikansk atletik.
Men måden hun gjorde det på, var mere det, som overraskede tilskuere og tv-seere. Da Semenya overlegent havde vundet 800-meteren, udbrød tv-kommentatoren: »Hun jogger jo bare«.
Og den sydafrikanske sportsvidenskabsmand Ross Tucker var også forbavset.
»Det er umuligt at vide, hvor hurtigt hun kunne have løbet, men det så meget ubesværet ud. Hun lignede en, der kunne have løbet væsentligt hurtigere«, har Ross Tucker udtalt ifølge The Guardian. Han er da heller ikke glad for Cas-afgørelsen og dens følger.
Cas har gjort det lidt sværere
»Den gamle regel, som IAAF havde indført, var et brugbart kompromis på et videnskabeligt fundament. Det var en måde, hvorpå man kunne håndtere en vanskelig situation, og nu har Cas fjernet den mulighed. Det ændrer også i sidste ende betingelserne i kvindelig idræt«, vurderer Ross Tucker.
Sydafrikaneren erkender, at det i virkeligheden er yderst vanskeligt at trække en streg, når det gælder det, man måske troede var så enkelt – at skille mandlige og kvindelige atleter.
For Lynsey Sharp er situationen omkring Semenya og lignende atleter samt ikke mindst hele balladen omkring den omfattende brug af doping i atletikverdenen ved at være for meget:
»Det er virkelig noget, der dræner. Jeg ved jo, hvad jeg selv kan med mit løb, og jeg nyder hele processen med træningen op til de olympiske lege. Så jeg får ikke noget ud af tænke på det andet. Det er meningsløst«.
Semenya: Jeg drømmer om OL-guldet
Caster Semenya er også i skarp træning, og det er ikke mindst de olympiske medaljer, der trækker.
»Jeg er en drømmer. Og jeg drømmer mest om at blive olympisk mester, verdensmester og verdensrekordholder«, sagde hun for nylig til pressen efter et Diamond League-stævne.
Uanset om hun virkelig skulle lykkes med det hele – og det er måske ikke umuligt – så vil der formentlig altid være noget kontroversielt omkring hendes atletikkarriere. Desværre.
fortsæt med at læse
