På det seneste er der kommet nye beskyldninger om doping i Kenya. Timet perfekt har de kenyanske ikke-statskontrollerede fjernsynsmedier sendt dokumentarudsendelser om mulig indtagelse af epo og bloddoping hos løberne i det kenyanske løbemekka omkring byen Eldoret i det nordvestlige Kenya.
På torsdag starter de Olympiske Lege i Rio i Brasilien. Det hører efterhånden med til ritualet, at der ved siden af sejrene også vil være anti-sejre og forfaldshistorier, hvor atleter har dopet sig til snyd, eller som nu, at Brasilien formår at rejse et OL på trods af problemer med sikkerhed og logistik. Det samme gælder løberne fra Kenya, der siden 1965, hvor Kipchoge Keino satte verdensrekord på 3.000 meteren og senere ved OL i 1968 i Mexico City vandt guld på 1.500, i årtier har sejret på løbebanerne, gaderne og på de knoldede enge rundt om i verden: De snyder og doper sig. Er det en mediehistorie, der blot er en del af ritualet omkring OL, eller er det reelt nok?
