For kort tid siden kom meldingen om, at Frida Jersø har nået sit foreløbige mål. Hun skal kæmpe til de paralympiske lege i Rio. Beslutningen om at udelukke alle russiske atleter fra legene efterlod ledige pladser, og Frida Jersø får nu chancen for at kæmpe mod de bedste i diskoskast.
I knap fire år har 19-årige Frida Jersø kæmpet for udtagelsen. Oprindelig satsede hun på kuglestød, men denne disciplin er taget ud af de paralympiske lege, og nu bliver det diskos’en.




























