Politiken lørdag: Når OB-anfører Lene Terp i morgen i hjemmekampen mod bundholdet B 52 Aalborg efter alt at dømme har været med til at sikre fynboerne det danske mesterskab i kvindefodbold i tredjesidste runde i Elitedivisionen, er hun klar til at drage til USA. Den 28-årige forsvarsspiller, der også er anfører på det danske landshold, begynder en professionel karriere i den nye WUSA-liga. Det er planen, at Lene Terp allerede midt i næste uge flyver til Californien for at underskrive en kontrakt med prof-holdet Bay Area CyberRays, som er hjemmehørende i San José. »San José-holdet har startet turneringen med tre nederlag, spillet uafgjort én gang og kun vundet én kamp, og derfor skal der hentes forstærkninger til forsvaret«, fortæller Lene Terp. Lene Terp - der med 79 er nummer to efter OB-topscoreren Gitte Krogh (85) på listen over spillere med flest landskampe for Danmark - har også fået et tilbud fra den norske topklub Asker i Oslo, men hun vælger altså USA-eventyret. »Jeg har betinget mig, at jeg skal have fri til at rejse hjem og deltage i de sidste forberedelser og i EM-slutrunden i Tyskland«, siger Lene Terp. Hun bliver den anden dansker i WUSA. Den tidligere HEI- og landsholdsspiller Anne Nielsen er på kontrakt hos New York Power. Landstræner Poul Højmose offentliggør på tirsdag EM-truppen på 20 spillere. Danmark spiller mod Italien 25. juni, Frankrig 28. juni og mod Norge 1. juli i slutrunden. EM-holdet skal ikke spille nogen officielle landskampe som EM-opvarmning, men møder U18-landsholdet - som skal til EM-slutrunde i Norge i juli - samt tre herre-juniordivisionshold for at komme op i tempo, som Poul Højmose forklarer. OB er efter torsdagens 1-0-udesejr over Fortuna i Hjørring ni point foran nummer to på tabellen, HEI, og derfor er uafgjort mod B 52 nok til at sikre guldet i morgen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce